10 fodboldklubber med den bedste stadionatmosfære

Tidligere fodboldchef for Scotland, Jock Stein, sagde engang, “Fodbold uden fans er ingenting.” Og det er så sandt, som det er sagt. En dejlig stadionatmosfære giver minder for livet. På den anden side gør en dårlig atmosfære bare, at man keder sig (og måske fortryder at være der.)

Med så mange fodboldklubber i Europa, kan det være svært at afgøre, hvilke af dem tilbyder de bedste oplevelser på stadion. Derfor har vi gennemsøgt internettet for at finde alle klubber med en så fantastisk atmosfære, at man skal se det for at tro det.

Hvilke fodboldklubber har den bedste stadionatmosfære?

  1. Borussia Dortmund
  2. SSC Napoli
  3. Liverpool FC
  4. Feyenoord Rotterdam
  5. AC Milan/Inter Milan
  6. Manchester United
  7. Glasgow Celtic
  8. Real Madrid
  9. Bayern München
  10. FC Barcelona

10. FC Barcelona – Camp Nou

Kampdage på Camp Nou er altid noget særligt. Selve stadion er fortryllende (og også det største i Europa). Tilføj tusindvis af hujende fans og et fodboldhold med stor succes, og oplevelsen er uforglemmelig for næsten alle.

For et par år siden tog FC Barcelonas ledelse ekstra foranstaltninger for at fremhæve arenaens atmosfære. Resultatet blev en syngesektion i tilskuerpladserne, hvorfra det runger hver eneste gang, en af de store spillere får bolden.

Hvis du har bestemt dig til at besøge Camp Nou, og du gerne vil vide, hvilke kampe er bedst, er der en, der klart kan anbefales – El Classico (Barcelona mod Real Madrid). Andre potentielt gode kampe for atmosfære omfatter Champions League kampe mod Bayern München, Juventus eller Paris Saint Germain.

Vil du på fodboldtur?

9. Bayern München – Allianz Arena

Bare ved at se Allianz Arena udefra, på kampdage, hvor Bayern München spiller, får man en fornemmelse af, hvordan atmosfæren må være indeni. Det live lysshow på ydersiden af stadion oser i sig selv af begejstring.

Inde på stadion venter masser af fans, der hepper på deres hold. Som med mange andre tyske stadioner er det oppe i de helt store decibel. Under Champions League kampe bliver udebaneholdet ofte forbløffet over, hvor meget støj et publikum på 80.000 mennesker kan være.

Kampe, du simpelthen skal opleve på Allianz Arena, omfatter Der Klassiker (Bayern München mod Borussia Dortmund) og München derby (mod TSV 1860 München.)

Vil du gerne på fodboldtur?

8. Real Madrid – Santiago Bernabau

Real Madrid fans er kendte for at skabe en fantastisk atmosfære på kampdage, især på aftener med Champions League kampe. Lys, tifoer og hujende fans er ikke blot normen under optakten til startsparket, de fortsætter mere eller mindre hele kampen igennem.

I årenes løb er der masser af Real Madrid spillere, der har bemærket, at tilskuerne og atmosfæren på stadion har ansporet dem til at spille bedre.

Hvis støjen fra tilskuerne ikke er nok, er Real Madrid også lige blevet færdige med at renovere Santiago Bernabau. Det vil sige, at du kan forvente at oplevelsen fuldendes med dejlige, moderne faciliteter.

Vil du gerne på fodboldtur?

7. Glasgow Celtic – Celtic Park

Flere meningsmålinger om fodboldklubber med den bedste atmosfære har haft Glasgow Celtic højt oppe på listen. På trods af, at Celtic ikke er det mest bemærkelsesværdige af de europæiske hold, gør deres fans altid kampene mindeværdige.

Flere spillere fra verdens bedste hold har bemærket, hvor elektriserende atmosfæren er, når man besøger Parkhead. Listen omfatter spillere som Gianluigi Buffon, Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Zlatan Ibrahimovic, Gerard Pique og Steven Gerrard.

Hvis du har bestemt dig til at besøge Celtic Park (eller Parkhead, som det kaldes i folkemunde), anbefaler vi at tage til Champions League kampe.

Vil du gerne på fodboldtur?

6. Manchester United – Old Trafford

Old Trafford er hjem til det mest vindende engelske fodboldhold, Manchester United. Som det tit sker med fans, der er vant til at vinde, er hjemmekampe næsten altid udsolgt. Det er svært at finde en ledig siddeplads på dette stadion.

Uanset om der er tale om velgørenhed eller en ligakamp, kan man forvente at finde omkring 70.000 fans på tilskuerpladserne.

Om aften kan du forvente et højrøstet publikum under Manchester derby og alle kampe mod ærkerivalen Liverpool. Du bør ligeledes være på udkig efter kampe mod store europæiske modstandere som Bayern München eller FC Barcelona.

Vil du gerne på fodboldtur?

5. AC Milan/Inter Milan – San Siro

San Siro er hjem til to af Italiens største fodboldklubber: AC Milan og Inter Milan. Uanset hvilket af de to hold spiller, bliver kampene betragtet som store begivenheder, hvor fans vinker med deres flag, tænder lys og synger sange.

For virkelig at opleve den begejstrede atmosfære og opleve San Siro i al sin herlighed, skal du tage til et Milan derby. Da alle fans er på hjemmebane, kan du regne med, at der bliver liv og glade dage og at det er meget følelsesladet. Foruden derbyet er enhver Champions League kamp med en af ærkefjenderne, såsom Liverpool eller Barcelona, også turen værd.

Hvis du skal vælge mellem AC Milan og Inter Milan, vil vi foreslå, at du vælger AC Milan. Deres fans virker en lille smule mere entusiastiske.

Vil du gerne på fodboldtur?

4. Feyenoord Rotterdam – Feyenoord Stadion

Feyenoord Rotterdam byder på robust stadion atmosfære fyldt med traditionel fodbold og et begejstret publikum. Loyaliteten fra klubbens mest lidenskabelige fans (i folkemunde kaldet “Het Legioen”) er noget, man bare skal opleve.

På enhver kampdag er der omkring 50.000 fans på tilskuerpladserne, der af hjertets lyst synger klubbens holdsang “Hånd i Hånd.” Et besøg på Feyenoord, som i folkemunde kaldes De Kuip, vil imponere enhver helhjertet fodboldfan.

Kampe, der fortjener ekstra opmærksomhed, er alle kampe, der involverer Ajax (kaldet De Klassieker). De store europæiske hold virker også inspirerende på klubbens mest loyale tilhængere.

Vil du gerne på fodboldtur?

3. Liverpool FC – Anfield

I 2021 blev Liverpool FC valgt som det Premier League hold, der havde den bedste stadionatmosfære. Og hvis det ikke giver dig forventninger om en elektriserende kampdag, ved vi ikke, hvad der vil. Under kampene runger holdsangen “You’ll Never Walk Alone” fra tilskuerpladserne.

Selvom Liverpools fans skaber et intenst miljø for hold, der kommer udefra, er de i høj grad også kendt for at udvise respekt over for udeholdets spillere. For eksempel fik tidligere Real Madrid og FC Porto målmand, Iker Casillas, to gange stående bifald efter clean sheets mod Liverpool.

Selvom Anfield ikke er det største stadion, får de mennesker, der fylder tilskuerpladserne hver uge, det ofte til at føles som verdens største arena.

Vil du gerne på fodboldtur?

2. SSC Napoli – Diego Armando Maradona Stadion

SSC Napoli er ikke den mest vindende klub i Italien, men den har en unik historie og en enorm fanskare. Selvom det er over 30 år siden, at holdet sidst vandt en Serie A titel, skulle man ikke tro det, når man ser den kærlighed, deres tilhængere ødsler på klubben.

På nogle fodboldstadioner kan man forvente en højrøstet tilskuerskare på bestemte kampdage. Men med Napoli kan du forvente, at hver eneste kampdag er spækket med fans. Så hvis du gerne vil se, hvordan rå, følelsesmæssig energi, ser ud, skal du opleve Napolis stadionatmosfære.

Blandt de kampe, der uden tvivl vil få fænomenale tilskuertal, er kampe mod Juventus, Rom (Derby del Sud) og Palermo (Derby delle Sud Due Sicilie.)

Vil du gerne på fodboldtur?

1.    Borussia Dortmund – Signal Iduna Park / Westfalen Stadion

Borussia Dortmund vinder ofte afstemninger om, hvilken klub har den bedste stadionatmosfære i Europa. Er der noget at sige til det, når holdet jævnligt har de højeste gennemsnitlige tilskuertal på hele kontinentet?

Westfalen Stadion er Europas syvende-største med plads til i alt 81.365 fans. På kampdage er tilskuerpladserne fyldt med tilhængere i sort og gult tøj, der råber og skriger, når de hepper på deres hold, og det gør miljøet intimiderende for tilhængere af udeholdet.

Hvis du gerne vil se lidenskab, når den er bedst, skal du besøge Signal Iduna Park. Som med Bayern München anbefaler vi at besøge på dage med Der Klassiker eller Champions League kampe mod stærke modstandere. Men vi anbefaler på det kraftigste, at du pakker høreværnet.

Vil du gerne på fodboldtur?



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *