4. maj 1949. Med fire uger tilbage af den italienske liga fører Torino tabellen fire point foran Inter Milan. Granata-truppen er uden tvivl det bedste hold i landet, og deres femte nationale titel i træk ser ud til at være sikker. Men så rammer Torino tragedien. Flyet, der transporterer holdet hjem efter en venskabskamp i Portugal, styrter ned nær Basilica de Superga i den nordlige del af Torino. Der var ingen overlevende. Superga tragedien rystede fodboldverdenen og ændrede dens historie for altid.
‘Il Grande Torino’
Det hele begyndte i 1940’erne. Under Anden Verdenskrig blev Torino kraftigt bombarderet over fem år. Det var et strategisk punkt for den italienske hær, fyldt med industrianlæg. Derfor var det et naturligt mål for de allierede styrker. Men samtidig blomstrede et fænomenalt fodboldhold i byen. Det var dog ikke Juventus, der havde erobret alle italieneres hjerter i løbet af 1930’erne. Det var deres lokale naboer, Torino FC.
Ved at adoptere en revolutionerende 3-2-2-3-formation og skrive kontrakter med spillere, der passede til det system, blev Torino et kraftcenter på ganske få år. Valentino Mazzola og Ezio Loik blev de afgørende signinger, der tog Torino til næste niveau. Hurtigt indtog det italienske landshold den samme formation og brugte Torinos spillere, der var vant til at spille på denne måde. Torino vandt Serie A og Coppa Italia i 1942/1943 sæsonen, den sidste før suspenderingen af den italienske fodboldliga på grund af krigen.
Efter at fodbolden blev genoptaget igen, vandt Torino fire ligatitler i træk, inklusiv den skæbnesvangre turnering i 1949, da Superga tragedien fandt sted.
Superga tragedien
Klokken 17.05 den 4. maj 1949 styrtede et fly ind i Basilikaen i Superga. Dårlige vejrforhold, muligvis kombineret med en fejl i højdemåleren, forårsagede ulykken. Øjeblikke senere indså myndighederne på stedet, at flyet havde Torino-truppen med, der kom fra Lissabon efter at have spillet en venskabskamp mod Benfica. 31 mennesker mistede livet i ulykken og der var ingen overlevende. Spillere, trænere, klubpersonale og officials fra Torino, men også tre journalister og fire besætningsmedlemmer døde alle sammen.
Sauro Toma, en forsvarsspiller fra Torino, rejste ikke med til Portugal grundet en skade. Han var en af de tre holdmedlemmer, der blev i Italien og overlevede. De to andre var reservespillere. Klubpræsident Ferruccio Novo, holdets arkitekt, blev også i Torino, fordi han var syg.
En dag efter tragedien udnævnte det italienske forbund Torino til æresmestre. En kæmpe begravelse fandt sted i Torino, og det blev rapporteret, at mere end en halv million mennesker hyldede et af de bedste europæiske hold nogensinde.
Men på tidspunktet for ulykken var der stadig fire kampe tilbage inden sæsonafslutningen. I stedet for at give op på forhånd, brugte Torino deres reservehold mod deres resterende rivaler, som også stillede op med en ungdomstrup. Granata vandt alle disse kampe og sluttede fem point foran Inter Milan.
Forbindelse med River Plate
22 dage efter tragedien tilbød River Plate at spille en venskabskamp mod Torino for at hjælpe med at rejse penge til ofrenes familier. Det argentinske hold, kendt som La Máquina, var også et formidabelt hold med legender som Alfredo di Stéfano og Adolfo Pedernera. Torino Simbolo, som hjemmeholdet blev opkaldt efter til denne særlige kamp, stillede op med et all-star hold bestående af de bedste spillere fra den italienske liga. Kampen endte 2-2, og et særligt forhold mellem de to klubber blev dannet. To år senere fejrede River Plate sit 50 års jubilæum og inviterede Torino til at spille en venskabskamp i Argentina.
Mere end 70 år senere er forbindelsen mellem Torino og River Plate stadig tilstede. Det italienske hold bruger en diagonal stribe i deres udebanetrøjer, en hyldest til Rivers hjemmebanetrøje. Den sydamerikanske klub gør det samme og bruger af og til en rødbrun trøje som en hyldest til Torino. Også flere spillere har iført sig begge trøjer med Enzo Francescoli som det mest berømte eksempel.
Book en rejse til Torino FC
Efter ulykken kom Torino aldrig rigtig tilbage. Holdet, der engang sendte 10 spillere til det italienske landshold, forsvandt med årene, og lokalrivalerne Juventus genvandt deres status, ikke blot som det bedste hold i Torino, men også i hele landet. Men Il Grande Torino var så speciel, at klubben satte sine spor i byen. Nu til dags veksler klubben rundt mellem Serie A og Serie B. Man vandt en ligatitel i 1970’erne, men ellers har det været sporadisk med succes. Juventus, den større og rigere klub, repositionerede sig efterfølgende igen blandt Italiens elitehold.
Men selvom Juventus er mainstream-klubben, har Torino en særlig aura blandt borgerne i Torino. Det er et meget populært hold, på trods af manglen på titler gennem de seneste årtier. Der er et museum i byen, til minde for holdets gyldne æra. I 2016 blev Torinos Stadio Comunale omdøbt til Stadio Olimpico Grande Torino. Granataerne har skiftet hjemmebane et par gange, herunder Stadio Filadelfia, da ulykken fandt sted, og Delle Alpi, som de plejede at dele med Juventus.
Hvis du gerne vil besøge en historisk klub fuld af sjæl, men væk fra rampelyset, er Torino det perfekte valg. Book en rejse til Torino nu!
