Atlético Madrid - Real Madrid kommer snart

Dato og spilletidspunkt for følgende kampe 'Atlético Madrid - Real Madrid' er endnu ikke blevet offentliggjort.

personer har overvejet at booke rejsen Atlético Madrid - Real Madrid de seneste 24 timer.

Fodboldrejser Atlético Madrid – Real Madrid

Efter El Clásico er Derbi Madrileño mellem Atlético Madrid og Real Madrid den vigtigste kamp i spansk fodbold. Statussen for denne kamp er steget enormt, gennem de sidste ti år. Det skyldes især, at Atlético er blevet en seriøs modstander efter træner Simeone er kommet til klubben. Efter en periode på fjorten år, hvor Real har været stor-hersker i Derbi Madrileño, har Atlético siden 2013 regelmæssigt bragt deres større nabo i store vanskeligheder. Sammenstødet mellem superstjernerne fra Los Blancos og Rojiblancos’ fighterfodbold har udviklet sig til en utrolig spændende kamp. Estadio Wanda Metropolitano forvandler sig til én stor heksekedel under kampene mod Real Madrid, og der er altid udsolgt. Heldigvis finder du hos Voetbaltravel billetter til de bedste pladser, og så er i garanteret at sidde ved siden af hinanden under dette hæsblæsende fodboldderby.

På denne side finder du de vigtigste oplysninger, så du kan få mest mulig ud af din fodboldrejse til Madrid-derbyet. Her kan du finde information om:

  • Historien bag Derbi Madrileño
  • De mest mindeværdige møder
  • Interessante fakta om Atlético Madrid – Real Madrid
  • Trofæskabet hos Atlético Madrid og Real Madrid
  • Estadio Wanda Metropolitano under Derbi Madrileño
  • Hvor Atlético-tilhængerne fester, spiser og drikker?


Book en fodboldrejse til Atlético Madrid

Book en fodboldrejse til Real Madrid

shutterstock_716359093

Historien bag Derbi Madrileño

Rivaliseringen mellem de to madrilenske klubber har eksisteret siden deres grundlæggelse. Madrid FC, der blev grundlagt i 1902 (i 1920 blev navnet ændret til Real Madrid), spillede i 1903 pokalfinale mod Athletic Bilbao. Bilbao vandt med 2-0, til glæde for nogle Madrid-studerende. Som beundrere af den baskiske klub besluttede de studerende at oprette en “filialklub” af Athletic Bilbao samme år. Rivaliseringen blev kun større i de kommende år. Det rige Madrid FC fik næsten fingrene i alle de andre Madrid klubber. Ved hjælp af en “fusion” blev de bedste spillere fra disse klubber optaget på deres eget hold. De bedste spillere i andre madrilenske klubber blev opkøbt. Den eneste klub, der var i stand til at beholde sine spillere, var Atlético takket være økonomisk støtte fra det “ældre” Athletic Bilbao. Til gengæld “lånte” Bilbao talentfulde spillere fra Atlético.

Efter den spanske borgerkrig fusionerede Atlético Madrid med det spanske luftvåbenhold. Dette gav holdet den nødvendige økonomi til at opnå bedre resultater. Samtidig gennemgik Real Madrid en vanskelig tid, rent sportsligt. Denne udvikling bidrog også til rivaliseringen. Påstanden om, at forskelligheder mellem de to fans sociale baggrund og at det skulle have spillet en rolle i konflikten, er ikke længere tilfældet. Begge klubber har i dag tilhængere fra alle samfundslag.

Rivaliseringen er klart blevet større gennem de sidste ti år. Det skyldes især Atléticos fremgang under træner Diego Simeone. Nye storhedstider er kommet i hus med spillere som Diego Forlán, Sergio Aguero og Falcao. Simeone har vist sig at være i stand til at gøre Atlético til en verdensomspændende topklub. Efter en lang periode, hvor Real Madrid regerede, er derbi Madrileño siden 2013 vendt tilbage til sin tidligere storhed som et af Europas vigtigste opgør.

Atlético vs Real: De mest mindeværdige møder

18 Januar 1997 Atlético Madrid –  Real Madrid 1-4

I 1992 stod Atlético Madrids kontroversielle ejer, Jesus Gil y Gil, bag en af mange mærkværdige beslutninger. For at spare penge, valgte han at lukke sit eget ungdomsakademi med et enkelt pennestrøg. “Der er ikke behov for et sådant akademi”, udtalte præsidente dengang. De unge talenter fra Atlético Madrid blev tvunget til at forlade stedet. Blandt dem var den 14-årige Rául González Blanco. Angriberen, hvis familie bestod af fanatiske Atlético-fans, blev tvunget til at lade sig registrere hos Real Madrids ungdom. Fem år senere vendte Rául tilbage til Vicente Calderón-stadionet og beviste, at hans tidligere præsident havde taget fejl. Real Madrid vandt Derbi Madrileño med 1-4 og Rául scorede to gange. Angriberen blev efterfølgende et fænomen i klubben og er stadig Reals all-time topscorer og nummer to på topscorerlisten for Spaniens landshold.

7 February 2015 Atlético Madrid  –  Real Madrid  4 – 0

I fjorten år havde Atlético ikke været i stand til at vinde en hjemmekamp mod deres store rival. Ingen kunne huske hvornår Atlético sidst havde slået Real. I juni 1999 kunne fansene have jublet for sidste gang. Real Madrid, med Bodo Illgner som målmand og Clarence Seedorf som en del af holdet, blev dengang besejret med 3-1. Herefter fulgte en kulsort periode, hvor Real Madrid gang på gang var for stærke for Atlético. Rojiblancos blev ligefrem latterliggjort. I Bernabeu blev der hængt et banner op under de indbyrdes opgør med Real-fansene, der bad om en anstændig modstander til et værdigt derby, i stedet for et opgør mod de værdiløse Atlético. Indtil Diego Simeone blev træner og gav klubben sin værdighed tilbage.

Tidligere i denne sæson havde Atlético allerede vundet 1-2 på Santiago Bernabéu. På Estadio Vicente Calderón gjorde Atlético endelig op med Real-komplekset denne aften. Tiago, Sául, Griezmann og Mandzukíc sørgede for et hidtil uset resultat, nemlig 4-0. De vandt både hjemmekampen og kampen på Reals stadion, hvilket var første gang i 64 år. “Vi plejede at blive slået, før kampen startede. Nu er det Real, der bliver nervøse,” berettede angriberen Gárate, der havde spillet for Atlético i elleve år og tabt til Real i ti år. Med Real Madrids nederlag kom FC Barcelona op på siden af dem og endte til sidst med at snuppe titlen. Træner Ancelotti rejste efterfølgende videre.

19 November 2016:  Atlético Madrid – Real Madrid 0-3

Den allersidste Derbi Madrileño på Estadio Vicente Calderón endte med en stor skuffelse for Los Colchoneros. Atlético var et point efter deres rival og kunne med en sejr tage 1.pladsen. På et udsolgt stadion var det dog Cristiano Ronaldo, der stjal showet. Med sit 39. hattrick i karrieren sørgede portugiseren for slutresultatet 0-3. Han var ikke længe om, at blive all-time topscorer i derbyet, da han overhalede Alfredo di Stefano med 17 mål. Det var optakten til en succesfuld sæson, hvor Real Madrid endelig vandt den spanske titel efter fem år.

match-atletico-real

2019: Atlético Madrid – Real Madrid  7-3

Som forberedelse til 2019-2020 sæsonen mødte de to klubber hinanden i New Jersey. Det blev anført som en “venskabskamp”, men det kunne naturligvis ikke være tilfældet, når det drejede sig om et opgør mellem de svorne rivaler. Det var den største ydmygelse, som Real Madrid nogensinde har måttet udstå mod bysbørnene. Ved halvleg stod det allerede 5-0 til Atlético med tre mål af Diego Costa. Kort efter pausen gjorde Costa det også til 6-0, men han var efterfølgende involveret i et slagsmål med Real-spilleren Carvajal. Begge endte med at få rødt kort.

Real Madrid, med deres nye spillere Eden Hazard og Luka Jovic i truppen, kunne næsten ikke stille noget op i kampen. Atlético løb fra banen med en 7-1 sejr, hvorefter Benzema og Hernández gjorde nedturen lidt mere tålelig. “Atlético var bedre i alt, det er alt, hvad der er at sige. Heldigvis var dette en opvisningskamp, vi skal være klar til sæsonstart”, sagde en besejret træner Zinedine Zidane. De kongelige kom sig og blev national mester i 2020.

Interessante fakta om Atlético Madrid – Real Madrid

  • Atlético har vundet Derbi Madrileño i La Liga 24 gange. Kampen er endt uafgjort 15 gange, og Real Madrid har vundet 25 gange. Målforskellen er også lidt i kongerigernes favør med 123-133.
  • Påfaldende nok klarer Atlético sig meget bedre i kampene om Copa del Rey. Madrid-klubberne har fem gange ståët over for hinanden i finalen i pokalturneringen. Atlético har vundet de fire af dem. Kun i 1975 vandt Real Madrid ved at klare sig bedre i straffesparkskonkurrencen
  • Atlético Madrids mørke periode fandt sted fra 1999 til 2013, hvor det ikke lykkedes at slå Real Madrid i hele 25 kampe.
  • Ud af de sidste ti hjemmebanedramaer (indtil 2021/22) har Atlético kun vundet én gang mod Real. Fem gange er kampene endt uafgjort, og Real Madrid har vundet de fire gange. Atlético har endnu ikke vundet en eneste klassiker på Estadio Wanda Metropolitano.
  • Adelardo Rodríguez har spillet flest derbies for Atlético Madrid. I tresserne og halvfjerdserne spillede han i 35 Derbis Madrileñ
  • Topscorer i derbyet for Atlético Madrid er Paco Campos. Her skal vi helt tilbage til 1940’erne. Angriberen fra De Kanariske Øer scorede tolv gange i opgørerne mod bysbø
  • I 2014-2015 sæsonen var det en stor fest for derbyelskere. Atlético og Real mødte hinanden ikke færre end otte gange i den sæson! Denne serie satte også en stopper for Atléticos uendelige række af nederlag. Klubben vandt begge kampe i La Liga (2-1 og 4-0) og besejrede Real i både Supercoppa (1-0 og 1-1) og Copa del Rey (2-2 og 2-0). De kongeliges revanche fulgte dog i de to sidste opgø I kvartfinalen i Champions League lykkedes det Real Madrid at trække det længste strå (0-0, 1-0).
  • I 1939 havde det spanske luftvåben sit eget fodboldhold, som var ivrige efter at konkurrere på højeste niveau. Derfor blev Real Madrid spurgt om en mulig fusion. Klubben afviste, da Real ikke ønskede at ændre klubbens navn og logo. Atlético Madrid var i økonomiske problemer og havde også et stadion, der blev fuldstændig ødelagt under den spanske borgerkrig. Derfor tog de imod tilbuddet. Navnet blev ændret til Atlético Aviación de Madrid, samtidig med man fik de bedste spillere fra hæ Det blev klubbens redning, og Atlético Aviación blev spanske mestre i 1940 og 1941. I 1947 blev klubben igen frigjort fra det spanske luftvåben og her valgte man, at ændre klubnavnet tilbage til Atlético Madrid.

Trofæskabet hos Atlético Madrid og Real Madrid

Både Atlético Madrid og Real Madrid har et usædvanligt fyldt trofæskab. På nationalt og internationalt plan har klubberne vundet stort set alle de priser, der kan vindes. Men selvom Atlético ganske vist har vundet en del pokaler i de seneste 15 år, kan klubben naturligvis ikke konkurrere med sin store nabo. Real Madrid er trods alt den mest succesfulde klub i verden.

På landsplan vandt Real Madrid sin 35. mesterskabstitel i 2022. Atlético har derimod kun vundet 11 ligatitler. Den spanske pokal, Copa del Rey, er vundet 19 gange af Real Madrid og 10 gange af Rojiblancos. Med 12 mod 4 spanske Supercups har Real også overhånden her.

På internationalt plan er Real Madrid rekordindehaver med 13 Champions League-pokaler i trofæskabet. Atlético har endnu ikke vundet pokalen med de store ører. Klubben har dog den triste rekord med tre tabte finaler.

Real Madrid er dog ikke førende over hele linjen. Hvor Real har vundet to Europa League trofæer, har Atlético tre pokaler i trofæskabet. Og frem for alt har Atlético Madrid vundet Europa Cup II én gang, en pokal, som Real aldrig formåede at vinde. Skulle det lykkes Atlético Madrid at vinde Champions League, vil klubben slutte sig til den illustre liste af klubber, der har vundet alle tre europæiske cups.

Estadio Wanda Metropolitano under Derbi Madrileño

Siden 2017-2018-sæsonen er derbyet blevet spillet på Estadio Wanda Metropolitano. Atleticos fans foretrækker at tale om Metropolitano, da Wanda er navnet på den kinesiske sponsor. Med 68.456 tilskuerpladser er Metropolitano det tredjestørste stadion i Spanien efter Camp Nou og Santiago Bernabéu. Det topmoderne fodboldtempel er verdens første 100% LED-drevet stadion, hvilet gør det meget bekvemt. I stedet for at skabe så mange pladser som muligt er afstanden mellem rækkerne bevidst blevet holdt stor. Som følge heraf har du ret meget plads på hver eneste plads på stadionet. Udsigten er også fantastisk fra alle steder; en stor forbedring i forhold til det gamle Estadio Vicente Calderón.

Du bør ikke gå glip af Paseo de las Leyendas under dit derby besøg. Det er en Walk of Fame uden for stadion, hvor du kan finde plaketter med alle de Atlético-spillere, der har spillet mere end 100 kampe for klubben. Det er påfaldende, at plaketter af spillere, der har skiftet til det forhadte Real, ofte er blevet ødelagt. For eksempel er Thibaut Courtois’ plaket nem, at genkende, da den er begravet under et stort lag affald og plysdyrs rotter. Du kan også finde et fly på stadionet, som er doneret af den spanske hær. Det er et minde om fusionen mellem klubben og luftvåbnet i 1940’erne, som resulterede i to nationale titler til klubben.

shutterstock_1448438921

Praktisk information

Det moderne stadion er nemt at komme til, da metrostationen “Estadio Metropolitano” ligger lige ved siden af Atléticos hjemmebane. Metrolinje 7 bringer dig dertil fra centrum på ca. 45 minutter. Hvis du foretrækker at gå det sidste stykke i blandt fansene, kan du også stige af ved følgende stoppesteder, ca. 15 minutters gangafstand: Las Rosas (linje 2), Canillejas (linje 5) eller Las Musas (linje 7).

Stadionrundvisning Wanda Metropolitano

Ud over at besøge Derbi Madrileño anbefales det også at deltage i en stadionrundvisning. En engelsktalende guide vil føre dig rundt i omklædningsrummene, presselokalet, spillertunnelen og på banen. Herefter kan du på egen hånd besøge klubmuseet “Territorio Atleti”. I dette store museum finder du alle de vundne trofæer, de forskellige klubtrøjer fra klubbens historie og en oversigt over klubbens historie. Rundvisningen foregår flere gange om dagen fra tirsdag til søndag. Det anbefales, at reservere billetterne online på forhånd. Så er du sikker på en plads og betaler 22 ved kassen.

Ønsker du selv, at opleve derbyet mellem Atlético Madrid – Real Madrid?

Se vores fodboldrejser til Atlético Madrid

Hvor holder Atlético-tilhængerne fest, og hvor spiser og drikker de?

Du ønsker naturligvis at få så meget ud af den spanske derbystemning som muligt på din fodboldrejse til Madrid. Det finder du naturligvis primært i nærheden af stadion. Nu ligger Estadio Wanda Metropolitano ikke i centrum, men i udkanten af byen. Atléticos hjemmebane er let tilgængelig med metroen, da stoppestedet Estadio Metropolitano ligger lige under stadionet. Alligevel er det federe at stå af tidligere, f.eks. ved Las Musas-stationen. Herfra er der ti minutters gang til stadion, og du vil støde på adskillige caféer, tapasbarer og takeaways undervejs. På selve stadionet finder du nogle madvogne, der serverer burgere, pomfritter og sandwiches. Ved port 39 finder du en meget populær madvogn, der serverer den berømte “bocadillo de calamari” (blækspruttesandwich).

Det mest livlige sted er dog den lange gade, Calle Suecia, 800 meter fra stadion. Her finder du flere vaskeægte Atlético-barer. De mest populære barer er Espiritú del 96, La Grada og El Estadio.

Hvis du ønsker at spise noget mere omfattende end den almindelige fodboldmad, er Bar Akelarre (C. de Nicolasa Gómez 104), der ligger en kilometer fra stadion, den bedste mulighed. Ejeren er meget imødekommende og serverer store portioner af velsmagende tapas til meget overkommelige priser. Interiøret er også et besøg værd, med de mange hængende hekse og fodboldplakater. Ejeren er iøvrigt også fan af Real Madrid.

shutterstock_2147974195

Sted for hyldester

Ligesom Real Madrid fans, flokkes Atlético-fans til et springvand i byen, når de vinder en titel eller en pokal. Denne smukke Fuente de Neptuno (Neptunus springvandet) ligger i centrum af Madrid, lige ved siden af Retiro Park.

Andre kampe du måske vil se:
Champions League

Atlético Madrid - Borussia Dortmund (CL)

onsdag 10 apr. 21:00 Bekræftet dato
Cívitas Metropolitano, Madrid
pp fra  
pp fra  
kr2603
pp fra  
kr5318
Se pakker
La Liga

Atlético Madrid - Girona FC

lørdag 13 apr. 14:00 Bekræftet dato
Cívitas Metropolitano, Madrid
pp fra  
pp fra  
kr1657
pp fra  
kr3848
Se pakker
La Liga

Atlético Madrid - Atlético Bilbao

lørdag 27 apr. 18:30 Bekræftet dato
Cívitas Metropolitano, Madrid
pp fra  
pp fra  
kr2332
pp fra  
kr4516
Se pakker