Du er garanteret officielle billetter

Tip! Sørg for at du har en gyldig billet + Læs videre for at få mere information
FodboldTravel garanterer dig 'hospitality tickets' - de eneste billetter, der giver dig adgang til stadion som udenlandsk fan. Øvrige billetter (kun for hjemmeholdets tilhængere) er ikke tilladte og kan give problemer ved adgangskontrollen til stadion.
Mere information.
  • Officiellle billetter
  • Papir eller e-tickets
  • En stressfri oplevelse
Fodboldtur

Newcastle United

Newcastle United

Fodboldtur
Newcastle United

Newcastle United

Du er garanteret officielle billetter

Tip! Sørg for at du har en gyldig billet + Læs videre for at få mere information
FodboldTravel garanterer dig 'hospitality tickets' - de eneste billetter, der giver dig adgang til stadion som udenlandsk fan. Øvrige billetter (kun for hjemmeholdets tilhængere) er ikke tilladte og kan give problemer ved adgangskontrollen til stadion.
Mere information.
  • Officiellle billetter
  • Papir eller e-tickets
  • En stressfri oplevelse
1. Vælg din kamp
2. Planlæg din tur
3. Bekræft og book
Nem booking Din komplette, skræddersyede tur
Nummer 1 i fodboldture Eksperten siden 2004
Klar og præcis Ingen skjulte omkostninger


personer har kigget på Newcastle United de seneste 24 timer.
10 Rejser
Newcastle United vs
Vælg modstandere
Sorter efter:
Filtre ()
Sorter efter:
?
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Manchester United - Newcastle United

mandag 30 dec. 20:00
Bekræftet dato
Old Trafford, Manchester
Hurtigt udsolgt
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2686
pp fra  
kr4633
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Tottenham Hotspur - Newcastle United

lørdag 4 jan. 12:30
Bekræftet dato
Tottenham Hotspur Stadium, London
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1930
pp fra  
kr3628
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Tottenham Hotspur - Newcastle United (Top deal)

lørdag 4 jan. 12:30
Bekræftet dato
Tottenham Hotspur Stadium, London
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2581
pp fra  
kr4279
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Southampton FC - Newcastle United

25 eller 26 januar  
St. Mary's Stadium, Southampton
Betal 50 % i dag!
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1104
pp fra  
kr4807
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Manchester City - Newcastle United

15 eller 16 februar  
Etihad Stadium, Manchester
Betal 50 % i dag!
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr3153
pp fra  
kr5773
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Premier League

Liverpool FC - Newcastle United (Top deal)

25 eller 26 februar  
Anfield, Liverpool
Betal 50 % i dag!
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr6924 kr6701
pp fra  
kr10077 kr9854
Se pakker

Fodboldture til Newcastle United FC

Book din fodboldtur til Newcastle United FC med fire enkle klik – Nemt!

Book og skræddersy din fuldendte fodboldrejse til Newcastle United FC på den nemmest mulige måde.Vælg din kamp, dit hotel og din tilskuerplads på ét nemt sted. Der er ingen bookinggebyrer.

Book en komplet fodboldtur til Newcastle United FC og oplev en Premier League kamp på et af verdens mest symbolske fodboldstadioner. St. James’ Park er et arkitektonisk mesterværk og ligger lige midt i byens centrum. Det gennemsigtige tag over de to høje tribuner er den største udkragningsbygning blandt alle de europæiske fodboldstadioner. Man har en virkelig enestående udsigt over grønsværen fra de højeste steder, for ikke at tale om byens skyline og de omkringliggende landområder.

Newcastle United FC har også de mest lidenskabelige tilhængere i hele England. Der er intet andet sted i Premier League, hvor et hold er så godt støttet, som Newcastle er. Det kan man allerede se, når spillerne går ind på banen til tonerne af hitmelodien ‘Local Hero’.

Newcastle United FC blev købt for £300 million af et konsortium, der ledes af den saudiarabiske regering. Dette gjorde ‘the Magpies’ til den rigeste fodboldklub er verden med en enkelt transaktion. Der er ikke noget at sige til, at holdets fans allerede drømmer om fremtidige Champions League kampe på St. James’ Park. Du kan opleve det hele selv, når du booker en unik fodboldrejse til Newcastle United med VoetbalTravel.

newcastle-united-voetbalreis

Alt, hvad du har brug for at vide for at tage på fodboldtur til Newcastle United FC

Vi har sammensat en liste over nogle af de bedste fif for at sikre, at du får en uforglemmelig fodboldtur. Der er alt, lige fra praktiske oplysninger om St. James’ Park til forslag om, hvad du skal ud at se i Newcastle upon Tyne.

  • Oplysninger om St. James’ Park, rute & fif
  • Oplysninger om Newcastle United FC.
  • Hvad man kan foretage sig i Newcastle upon Tyne

Newcastle Uniteds stadion:St.James’ Park.

Legendariske St. James’ Park er ældre end selve klubben. Man har spillet fodbold der siden 1880, først Newcastle Rangers og derefter Newcastle West End. Sidstnævnte klub blev slået sammen med rivalen East End og dannede Newcastle United, som vi kender holdet i dag. Stadionets kapacitet blev udvidet fra 30.000 til 60.000 i klubbens guldalder mellem 1900 og 1910, og St. James’ Park blev det største stadion i England. Der er kun blevet udført mindre renovationer siden først i 1920’erne. English Football Association forbød ståpladser på Englands stadioner i 1993, og kapaciteten blev reduceret til 37.000 tilskuerpladser. Dette var selvfølgelig alt for lidt plads til de enorme antal fodboldfans, der kom til hjemmekampene. Men klubben fik ikke lov til at udvide kapaciteten, fordi lokale borgere protesterede imod det. Resultatet var, at kapaciteten kun kunne øges ved at gå i højden. Der blev bygget en ekstra etage på to af tribunerne, der kom til at levere siddepladser til 52.305 tilskuere.

St. James’ Park betragtes som et af de mest imponerende engelske stadioner. Dette skyldes først og fremmest de enormt høje Millburn- og Leazes-tribuner, der er dobbelt så høje som de andre to sider. Dette betyder også, at dette stadion knejser over omgivelserne, som fx katedralen. Der er også blevet afholdt nogle internationale kampe her. Der blev afholdt tre gruppekampe her under Europamesterskaberne i 1996. Her spiller man også vigtige rugbykampe med jævne mellemrum. Der har i flere år været planer om af udvide antallet af tilskuerpladser til 70.000, men finansieringen har vist sig at være en forhindring. Det er muligt, at der bliver liv i renovationsplanerne igen med det nye ejerskab.

newcastle-united-stadium
newcastle-united-stadion-tour

Hvordan kommer man til St. James’ Park?

St. James’ Park ligger tæt på byens centrum og omkring 800 meter nord for byens hovedbanegård. Derfor er det nemmeste at gå til stadion, da man kan gå fra bymidten til St. James’ Park på knap ti minutter. Dog kan man også tage offentlig transport, hvis man er den dovne type eller har svært ved at gå.

Med undergrundsbanen

Byens undergrundsbane har to linjer, den gule linje og den grønne linje. De stopper begge ved Monument, hvorfra man kan gå til stadion på omkring fem minutter. Men du kan også skifte til den gule linje, der går direkte til St. James Park (første stoppested). Som nævnt kommer du sandsynligvis til at bruge mere tid på at vente, end du ville bruge på den korte gåtur til stadion.

Med bussen

Bewick Street er lige foran Newcastle hovedbanegård. Du kan tage bus 36, 36B, 71, 87 og 88 herfra, og de kører alle sammen mod stadion.

St. James’ Parkadresseoplysninger

St. James’ Park

Newcastle upon Tyne, NE1 4ST

Storbritannien

Plan over stadion

Som nævnt har St. James’ Park et unikt arkitektonisk udtryk. Du finder aldrig et andet stadion, hvor to af tribunerne er dobbelt så høje som de andre to sider.

Stadionets tribuner er:

  • Gallowgate End. Dette er tribunen bag målet i sydenden af stadion. Det er en af de to lave tribuner på St. James’ Park. På denne side sidder de mest fanatiske tilhængere, skønt nogle af dem har flyttet sig over til Leazes End for at lægge lidt af en dæmper på udeholdets tilhængere.
  • Leazes End. Dette er tribunen bag målet i nordenden af stadion. Den er opkaldt efter nærliggende Leazes Park, men tribunen kaldes også Sir John Hall-tribunen. Den er en af de to tribuner, der har en tredje etage. Der er en sektion til omkring 3000 besøgende fodboldfans helt øverst oppe.
  • Milburn-tribunen: Dette er den største tribune på vestsiden, og den har den største kapacitet. Den er opkaldt efter den legendariske fodboldspiller Jackie Milburn, som spillede i 1950’erne. Det er her, hovedindgangen, omklædningsrummene, spillertunnellen, og bænkene er.
  • East-tribunen. Dette er den mindste af de fire tribuner, og den ligger over for hovedtribunen med udsigt til spillertunnellen og bænkene.
newcastle-united-stadion-map

Stadionturen og museet

Din fodboldtur er naturligvis ikke komplet uden et kig bag kulisserne på den ikoniske St. James’ Park. Klubbens stadionture er enormt populære, og de er næsten altid udsolgt. Det anbefales, at du booker på forhånd via klubbens hjemmeside, hvis du vil være helt sikker på at få plads.

Newcastlemus

Classic-turen

Classic-turen er den mest populære tur, og du skal regne med, at den tager omkring halvanden time.

Guidede ture afholdes mandag til fredag mellem kl. 12.30 og kl. 14.30, og der er en tredje tur, der afholdes kl. 10.30 i weekenden. Det er ikke muligt at komme på en guidet tur på kampdage. Du bliver ledsaget af en velinformeret guide, og du kommer på besøg i omklædningsrummene, presselokalet, spillertunnellen og på grønsværen. Du kommer også op på det højeste punkt i tribunerne. Det er bestemt ikke noget, du skal gøre, hvis du lider af svimmelhed! Prisen er £15 for voksne og £12 for børn.

Rooftop-turen

Det er også muligt at booke en unik Rooftop-tur i weekenden mellem april og oktober.

Man kan leje en hjelm og en kikkert og klatre op på taget af Milburn-tribunen. Det anbefales ikke for dem, der er bange for højder. Vovehalse bliver belønnet med en fænomenal udsigt over stadion og byen. Turen afholdes kl. 12 og kl. 14 lørdag-søndag. Prisen er £20 for voksne og £15 for børn under 16 år. Sørg endelig for at booke i forvejen, for disse ture er også meget populære.

Mad og drikke i nærheden af stadion

Saint James’ Park ligger blot få minutters gang fra Newcastle centrum, som er hjem til mange værtshuse og restauranter. Der er også masser af barer for tilhængerne i denne fodboldtossede by, hvor det vrimler med fodboldfans på kampdage. Vi har udvalgt nogle af de mest populære steder til dig.

newcastle-united-voetbal

The Strawberry

Denne pub på 7-8 Strawberry Place, som ligger mindre end 50 meter fra St. James’ Park, er en ret ikonisk bar for fodboldfans. Stedet har næsten legendarisk status blandt tilhængerne, der er kommet her i flere årtier for at få en øl og en burger på kampdage. Væggene er dækket med memorabilia, og der er en overdækket terrasse på overetagen. Atmosfæren er også altid hyggelig, og både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere kan få en øl sammen uden at komme op at toppes.

newcastle-united-wedstrijd-bezoken

The Nine Sports Bar

Denne bar, der tidligere blev kaldt Shearer’s Bar, ligger inde på stadion og er ejet af klubben. Det er en rigtig sportscafe med omkring tredive fjernsynsskærme, hvor man kan se fodboldkampe. Der er mange fodboldfans, der først tager ind og se en kamp, mens de nyder en øl, hvorefter de tager over for at se en kamp med Newcastle United fra tribunerne. Dette har også interesse for dem, der booker stadionturen, fordi de får en god rabat på de fremragende måltider, der serveres her.

newcastle-united-reis

Newcastle Arms

Denne traditionelle bar ligger midt i byen og tæt på slottet (på 7 Akenside Hill). Det er en god gammeldags engelsk lokalpub, der har fulgt godt med alle de nyere trendy cafeer i de seneste årtier, mens den også er blevet et sted, hvor fodboldfans kan lide at hygge sig på kampdage. Den har et stort udvalg at almindelige øl, men der serveres også lækre retter, der passer perfekt ind i det hele.

newcastle-united-eten

Shark Club Gastro Bar

Denne sportsbar ligger inde i Sandman Signature Hotel, som er mindre end 100 meter fra stadionområdet. Du kan holde dig orienteret om alle sportsdysterne på et af de 32 tv-skærme, mens du samtidig kigger ud på tribunerne på St. James’ Park. Der er godt nok travlt på kampdage, men omgivelserne er perfekte og atmosfæren afslappet. Kyllingevingerne er verdensberømte, og de koster kun 45p pr. stk. på Wing Wednesday. Det anbefales på det kraftigste at bestille bord.

Oplysninger om Newcastle United FC

Klubbens historie daterer tilbage til slutningen af det 19. århundrede. To hold, der dengang var bitre rivaler, spillede i byen – Newcastle East End, som spillede på Chilllingham Road, og Newcastle West End, som spillede på St. James’ Park. Sidstnævnte klub gik fallit i 1892. East End hyrede nogle af deres spillere og spillede derefter på St. James’ Park. De skiftede navn til Newcastle United FC samme år for at få en klub, der var for alle i Newcastle.

Den nye klub blev en enorm succes og dominerede English League. Newcastle United vandt ligatitler i 1905, 1907 og i 1909. De nåede også til FA Cup finalen fem gange i løbet af disse år og vandt pokalen en af gangene. Klubben vandt ligatitlen for fjerde og seneste gang i 1927. Glansen gik af deres succes snart derefter.

Det var ikke før 1990’erne, at Newcastle endnu engang blev noget stort inden for fodbolden. De var under ledelse af manager Kevin Keegan og havde sådanne topspillere som Alan Shearer, David Ginola og Les Ferdinand, da klubben ved to lejligheder sluttede på andenpladsen i Premier League. Derefter begyndte Newcastle langsomt at forsvinde fra den engelske fodbold elite. På trods af den enorme støtte fra deres fans var Newcastle altid i opbrud – trænere og managere fulgte hurtigt efter hinanden, og holdet blev endda rykket ned to gange. Deres fans håber nu, at der endelig begynder en gylden æra over de næste par år, takket være de utroligt velhavende nye ejere fra Saudi Arabien.

Newcastle United FC’s klubhelte er Alan Shearer, Jackie Milburn, Joe Harvey og Sir Bobby Robson. Der er statuer på stadion af alle disse fire klublegender.

Klubbens vigtigste rival er naboholdet Sunderland AFC, og de to klubber er vært til Tyne-Wear derbyet. Klubberne ligger kun 20 km fra hinanden. Men kappestriden mellem de to byer kører på meget mere end bare fodbold. De to byer har været oppe at toppes ved mange historiske lejligheder, såsom under den engelske borgerkrig i 1642. Kappestriden på grønsværen begyndte i 1901, da en kamp mellem de to hold blev afbrudt, da 120.000 fans var forhippede på at se kampen i den lille St. James’ Park. Det endte med masseoptøjer, hvor mange mennesker kom til skade. Kampe mellem parterne har fra tid til anden resulteret i ballade i de seneste år.

Newcastle Uniteds andre rivaler omfatter Manchester United, Middlesbrough, og Liverpool. Disse indbyrdes uroligheder er dog ikke anledning til de store problemer.

Newcastle United FC emblemet

Newcastle United FC har et af de flotteste og mest særprægede klubemblemer i europæisk fodbold. Emblemet svarer stort set til våbenskjoldet for Newcastle upon Tyne. Man kan se slotstårnet fra den normanniske periode, hvor den kongelige løve står med det viftende St. George flag. Løven repræsenterer byens bedrifter, fordi den har været belejret af skotterne adskillige gange, og alligevel overlevede på en eller anden måde. De to søheste er symbol på byens tilknytning til havet. De holder et skjold, der er prydet med klubbens farver – sort og hvid. Man kan læse klubnavnet nederst, hvor det er skrevet på et blåt banner. I en tidligere version af emblemet var der også en skade. Fuglen er ikke synlig på den nuværende version, men det er på grund af den, at klubben også kaldes ’The Magpies’.

newcastle-united-logo-298x300

The Newcastle United FC’s holddragt

Klubbens holddragt bestod af en rød trøje og hvide shorts i de første to år, hvilket var farverne for klubbens forgænger, East End. Man besluttede sig til at skifte til de nuværende klubfarver helt tilbage i 1894 – en trøje med sorte og hvide lodrette striber, sorte shorts, og sorte strømper. Denne sammensætning var oprindeligt reservedragt for East End. Den blev valgt for at tilfredsstille tidligere West End fans, der ikke kunne lide, at klubben fortsat spillede i den gamle rivals farver, efter klubberne blev slået sammen. Newcastle United FC kaldes ’The Magpies’ (skaderne) efter de farver, de spiller i. Disse klubfarver er også ret unikke i England – det er kun Notts County og Grimsby Town, der har samme holduniform, og de spiller begge to meget længere nede i pyramiden.

Hvad er der at foretage sig i Newcastle upon Tyne?

Newcastle upon Tyne er en livlig by med et befolkningstal på 300.000, herunder 25.000 studerende. Byen blev grundlagt af den romerske kejser Hadrian. Der blev bygget et træslot, efter normannerne ødelagde Newcastle totalt i 1080. Byen har været kendt som ”New Castle” lige siden.

Newcastle er også meget populær blandt de turister, der besøger byen efter at have været på sørejse, og det er en universitetsby. Byen har desuden mange bekvemmeligheder og turistattraktioner, så her i byen kommer du ikke til at kede dig et eneste sekund. Vi har sammensat en liste over højdepunkterne for dig.

angel-of-the-north

Angel of the North

‘Angel of the North’ statuen er blevet symbol på området omkring Newcastle, og den står på en bakke tæt på nabobyen Gateshead. Det er Storbritanniens største skulptur, som kunstneren, Antomy Gormley, lavede af 200 tons stål. Statuen er 20 meter høj, og den har 54 meter lange vinger. Det betyder, at vingerne er bredere, end Frihedsgudinden i New York er høj! For at komme til stedet, tager du bus 21 fra High Level Bridge North End stoppestedet, som ligger lige ved siden af Central Station. Stig af på Durham Road-Deneford stoppestedet efter 20 minutters rejse, hvorefter du skal gå endnu fem minutter. Så varer det ikke længe, før du ser statuen tårne sig over vejen.

newcastle-seven-bridges

Newcastles syv broer

Floden Tyne adskiller Newcastle og Gateshead. Byerne er forbundet med syv broer. Du får en fremragende udsigt over disse arkitektoniske seværdigheder, når du går ned ad boulevarden (langs kajen). Den mest berømte er Tyne Bridge (1928, en kopi af Sydney Harbour Bridge) og Millenium Bridge (2001). Sidstnævnte er specielt flot, når den åbnes. Den vipper til siden, så det kan se ud som om, broen blinker til dig. High Level Bridge og Swing Bridge er også iøjefaldende nok til at tiltrække entusiaster fra hele verden for at se Newcastle. Du kan slappe af under din spadseretur langs selve boulevarden på en af de dejlige terrasser ved flodbredden.

newcastle-castle

Newcastle Slot

Denne middelalderborg ligger lige midt i byen, og den ligger lige, hvor den træborg lå, der har givet navn til Newcastle. Den blev erstattet med dette stenslot omkring 1175. Man kan stadig se slottets befæstede stentårn og det befæstede portnerhus den dag i dag. Man kan desuden se tårnet på Newcastle United FC’s emblem. Der er en fantastisk udsigt fra slotstårnet, både over Tyne-floden og over byens centrum. Indenfor finder du et museum, et pædagogisk center og en gavebutik. Entreen koster £8,75 for voksne og £5,25 for børn.

grainger-market

Grainger Market

Denne gamle markedshal i victoriansk stil ligger midt i byen. Den flotte hal blev bygget i 1830 som Europas største overdækkede marked. Markedets små autentiske butikker ligger side om side med spisesteder. Her kan man finde alt – frugt, grøntsager, en slagter, en frisør, tøjbutikker, brugte bøger og delikatesse-butikker. Du kan komme til markedet fra de gule og grønne metrolinjer på blot få minutter.