Tip! Sørg for at du har en gyldig billet. + Læs videre for at få mere information

Hos Fodboldtravel er du garanteret ‘papir billetter’ eller ‘e-billetter’. Andre typer billetter kan give problemer.
Mere information.
  • Papir eller e-billetter
  • En stressfri oplevelse
Fodboldtur

Lazio Roma

Lazio Roma

Fodboldtur
Lazio Roma

Lazio Roma

Tip! Sørg for at du har en gyldig billet. + Læs videre for at få mere information

Hos Fodboldtravel er du garanteret ‘papir billetter’ eller ‘e-billetter’. Andre typer billetter kan give problemer.
Mere information.
  • Papir eller e-billetter
  • En stressfri oplevelse
1. Vælg din kamp
2. Planlæg din tur
3. Bekræft og book
Nem booking Din komplette, skræddersyede tur
Nummer 1 i fodboldture Eksperten siden 2004
Klar og præcis Ingen skjulte omkostninger


personer har kigget på Lazio Roma de seneste 24 timer.
8 Fodboldrejser fundet
Lazio Roma vs
Vælg modstandere
Sorter efter:
Filtre ()
Sorter efter:
?
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Lazio Roma - Juventus FC

lørdag 30 mar. 18:00
Bekræftet dato
Stadio Olimpico, Rome
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2009
pp fra  
kr3540
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Coppa Italia

Juventus FC - Lazio Roma (Coppa Italia)

tirsdag 2 apr. 21:00
Bekræftet dato
Allianz Stadium, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1450
pp fra  
kr4847
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Lazio Roma - Salernitana

13 eller 14 april  
Stadio Olimpico, Rome
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2061
pp fra  
kr2842
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Coppa Italia

Lazio Roma - Juventus FC (Coppa Italia)

tirsdag 23 apr. 21:00
Bekræftet dato
Stadio Olimpico, Rome
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1456
pp fra  
kr3948
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Lazio Roma - Hellas Verona

27 eller 28 april  
Stadio Olimpico, Rome
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1851
pp fra  
kr3369
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Lazio Roma - Empoli FC

11 eller 12 maj  
Stadio Olimpico, Rome
Betal 50 % i dag!
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2139
pp fra  
kr3985
Se pakker

Fodboldrejser S.S. Lazio

Book nemt din fodbolrejse til S.S. Lazio med fire klik

Book nemt din komplette fodboldrejse til S.S. Lazio. Vælg hvilken kamp du vil se, hvilket hotel du vil bo på, samt det sæde du vil sidde på under et og samme sted. Ingen reservationsgebyrer.

Nyd italiensk fodbold i verdensklasse på det historiske Stadio Olimpico i Rom under en S.S. Lazio fodboldkamp. De fanatiske fans i Curva Nord vil sidde på deres pladser under alle 90 minutter og skabe en fantastisk atmosfære.

Da man har planer om at rive Stadio Olimpico ned og erstatte det med et mere kompakt stadion, er det nu eller aldrig, du bør besøge denne historiske bygning. Foruden OL i 1960 er der blevet afholdt to EM-finaler, en VM-finale og fire Champions League finaler. Siden november 2021 er det endelig blevet muligt at besøge stadionet indefra og få en stadionrundvisning, inklusiv et besøg på Lazios splinternye klubmuseum.

Udover at se en kamp live, vil du have rig mulighed for at opleve de mange seværdigheder i verdensbyen Rom. Herunder, Colosseum, Trevi-fontænen, de mange museer samt de mange, luksuriøse shoppings gader: Du bestemmer helt selv, hvordan du får mest muligt ud af denne fantastiske rejse!

fodboldtravel-lazio-rom-scaled

Alt hvad du behøver at vide om din fodboldrejse til S.S. Lazio

Vi har udvalgt de bedste tips for at sikre, at du får mest muligt ud af din fodboldrejse til S.S. Lazio. Fra praktisk information om Stadio Olimpico til forslag, når det kommer til, at udforske Rom.

  • Stadio Olimpico information, ruter & tips
  • Information om S.S. Lazio
  • Ting at lave i Rom

Lazio stadion: Stadio Olimpico

lazio-stadion-stadio-olimpico

Lazio deler Stadio Olimpico (eller det Olympiske Stadion i Rom) med AS Roma. Stadionet blev bygget i 1927 efter ordre fra den fascistiske diktator, Benito Mussolini og fik navnet Stadio del Cipressi med åbning i 1932.

I 1936 var det en dybt imponeret Mussolini, der havde set de olympiske lege i Berlin og ønskede, at legene skulle komme til Rom i 1940 og forbløffe verden med den italienske stats overherredømme. Stadionet blev genopbygget, udvidet og omdøbt til Stadio Olimpico. Planen løb dog ud i sandet: krigsudbruddet betød, at legene aldrig blev afholdt. Stadionet blev endda alvorligt beskadiget i krigsårene. I 1953 blev det renoveret, og efterfølgende flyttede både S.S. Lazio og AS Roma til stadionet under deres ligakampe.

I 1960 blev Rom alligevel tildelt de olympiske lege, og stadionets navn blev permanent ændret til Stadio Olimpico. Under EM 1968 og 1980 blev der spillet forskellige kampe på stadionet, herunder finalerne. Ved VM i 1990 blev Vesttyskland verdensmestre på stadionet efter at have besejret Argentina med 1-0.

I øjeblikket har stadionet plads til 70.634 tilskuere. Hvor længe stadionet vil forblive i sin nuværende forfatning vides ikke. I årevis har der været tale om et nyt stadion under navnet Stadio della Roma, med plads til 52.000 tilskuere. Efter ni års forberedelse besluttede AS Roma at opgive planerne i 2021. Ikke desto mindre er det stadig intentionen at bygge et nyt stadion samme sted, som skal være mere moderne, miljøvenligt og bæredygtigt end det nuværende Stadio Olimpico. Hvis man ønsker, at se en kamp på det gamle Stadio Olimpico, bør man gøre det, inden det er for sent.

Sådan kommer du frem til Stadio Olimpico

Roms Olympiske Stadion ligger omkring seks kilometer fra centrum, med glimrende, offentlige transportforbindelser. Fra Vatikanet er der omkring 30-45 minutters gang.

Via Metro

Roms undergrundssystem har tre linjer: A, B og C. Undergrundssystemet er ikke nær så omfattende som f.eks. det man ser i London eller Paris. Problemet er, at man ved udvidelsen hele tiden støder på arkæologiske fund, hvilket forsinker udgravningsarbejdet. Man har haft en fjerde linje planlagt i årevis. Alligevel er en kombination mellem metro og bus/sporvogn den bedste måde at komme frem til Stadio Olimpico på. Der er forskellige muligheder for at komme frem til stadion:

  • Tag Metro A (rød linje) og stå af ved stoppestedet Ottaviano-San Pietro.Tag derefter bus 32 og stå af ved stoppestedet Piazzale della Farnesina. Derfra er der 100 meters gang til stadion.
  • Tag Metro A (rød linje) og stå af ved Flaminio. Tag sporvogn 2 og stå af ved Piazza Mancini, på den anden side af Tiberen fra det olympiske stadion.
  • Tag Metro A (rød linje) og stå af ved Lepanto stoppestedet (mellem Ottaviano-San Pietro og Flaminio). Tag derefter bus 280 til stadion.
  • Hvis du tager Metro B (blå linje), skal du stå af ved Termini. Derfra skal du skifte til linje A (rød linje).

Adresseoplysninger Stadio Olimpico

Via Foro Italico

00194 Rom

Via tog

Der er tre togstationer i Rom, du kan bruge, når du skal hen til stadionet:

  • Station Termini: Her kan du tage Metro A (rød linje) mod Battistini.
  • Station Tiburtina: Tag Metro B (blå linje) her og stå af ved Termini. Herfra kan du skifte til linje A (rød linje)
  • Station Ostiense: Tag metro B ved stationen ‘Pyramid Rome’ mod Rebibbia og stå af ved Termini. Herfra kan du skifte til linje A (rød linje). Se yderligere instruktioner ovenfor.

Kort over stadionet

Tribunerne på stadion er:

  • Tribuna Monte Mario. Dette er hovedtribunen med knap 14.000 af de dyreste tilskuerpladser. Du kan også vælge mellem ‘Centrale’ og ‘Lato Nord’ og ‘Lato Sud’. De sidste to er lidt billigere.
  • Tribuna Tevere. Denne tribune giver dig den bedste udsigt over banen. Her har du Tribuna Tevere (billigere) og Monte Mario (dyrere billetter). Tæt på midterlinjen har du et godt udsyn over hele banen.
  • Curva Nord. Pladserne bag målet på nordsiden af stadion. Netop bag målet finder man de mest fanatiske fans. Der er pladser i denne sektion, men alle står og vifter med flag under hele kampen. Dem, der vælger at blive siddende under kampen, får ikke særlig meget med. I sektionerne til venstre og højre for Curva Nord har du sektionerne Nord Est (nordøst) og Nord Ovest (nordvest). Disse sektioner har også en god atmosfære og er lidt mere afdæmpet end Curva Nord.
  • Curva Sud. Tribunen bag målet på sydsiden. Under AS Romas hjemmekampe er Curva Sud befolket med fanatiske fans. På begge sider af Curva Sud finder du sektionerne Ovest (vest) og Est (øst). Under Lazio-fodboldkampe står modstandernes fans på Curva Sud Ovest. (Curva sydvest)
stadionplan-lazio-rom

Stadionrundvisning og museum

Indtil for nylig var det umuligt at besøge det olympiske stadion. Siden D.11. november 2021 har man dog ændret dette. På denne dag åbnede SS Lazio-museet, under hovedtribunen på Stadio Olimpico, sine døre for offentligheden. I dette splinternye museum finder man klubbens historie, alle de vundne trofæer samt unikke fodboldtrøjer fra klubbens legender. Derudover får man også lov til, at besøge omklædningsrummene, trænerrummet, massagerummet, toiletterne og banen, som alt sammen er inkluderet i prisen. Det olympiske stadion og Forza Lazio-museet er dagligt åbent fra kl.10.00 til 18.00. Prisen ligger på 15€.

lazio-roma-stadiontour-museum

Snacks og drikkevarer i nærheden af stadion

Før og efter kampen samles Lazio-tilhængerne omkring Ponte Milvio, en gammel romersk bro over Tiberfloden, cirka en kilometer øst for Stadio Olimpico. Gaderne omkring broen er fyldt med restauranter, barer og boder, hvor fans nyder en kold øl og friturestegte riskugler med mozzarella og oksekød.

Men også i andre dele af byen finder du nogle rigtige Lazio pubber og restauranter, dækket fra top til tå med fodbold minder. Glem ikke at kigge forbi følgende steder for en unik og velsmagende oplevelse.

mad-lazio-rom-scaled

Al Grottino del Laziale

Ved Vila Romania 27, omkring ti minutter fra Villa Borghese, ligger en typisk/traditionel Lazio pub.

Ejeren er en fanatisk I Bianceceolesti fan, der har prydet væggene med historiske minder fra sin yndlingsklub. Her finder man også en meget karakteristisk, lille romersk restaurant med et fremragende køkken. Ifølge mange besøgende serverer de den bedste pasta i Rom. Pubben ligger i gåafstand fra byens centrum. Busserne 52, 63 og 360 stopper desuden lige ved døren.

restaurant-mit-brauerei-lazio-rom

L’Osteria di Birra del Borgo Roma

Cirka en kilometer nord for Vatikanstaten, nær metrostationen Ottaviano, ligger denne berømte restaurant og bryggeri, hvor mange Lazio-fans kommer for at spise inden en kamp.

Det er ikke kun fans, der elsker dette sted. Folk kommer langvejs fra for, at smage de meget værdsatte, hjemmebryggede øl. Servitricerne lader dig gerne smage nogle af øllene og forklarer ingredienserne og brygningsprocessen. Retterne er også i meget høj kvalitet; pizzaen har blandt andet vundet flere priser. Du finder restauranten på Via Silla 26; åbningstiderne er dagligt (undtagen mandage) fra 18.00 til 01.00 (i weekender fra 12.00 til 15.00).

pub-excalibur-fodboldtravel

Excalibur Pub

Excalibur Pub (Piazza Vescovio 4) ligger i Trieste distriktet, ca. fem kilometer nord for centrum. Det er en pub i skotsk stil, men drevet af en ægte Lazio-familie og er meget populær blandt fanatiske tilhængere. Væggene er prydet med tørklæder, bannere og trøjer, dog mest fra Lazio, men der hænger også nogle fra venskabsklubber som Inter og West Ham. Ved indgangen er der et vægmaleri af Gabriele Sandri, en Lazio-fan, der døde efter at være blevet ramt af politiskud, og hvor man stadig lægger blomster.

Køkkenet byder på typisk pubmad, såsom hjemmelavede burgere, tapas eller surkål med pølse. Der er et bredt udvalg af øl, og live fodbold kan nydes på flere skærme. Excalibur er åben mandag til fredag fra 12.30 til 02.00 og lørdag fra 18.00 til 02.00. Fra Libia metrostation (linje B) er der ti minutters gang hertil. Busserne 63, 310 og 351 stopper i nærheden ved Piazza Vescovio.

Information om Lazio

Societá Sportiva Lazio blev grundlagt i 1900 som en multi-sportsklub. Det var en af fire klubber i hovedstaden. Senere, i 1927, tvang det regerende fascistiske parti de fire klubber til at slå sig sammen til én ny forening, for at bekæmpe fodboldklubbernes dominans fra Norditalien. Tre klubber fusionerede i det nye AS Roma; Lazio var de eneste, der bevarede sin uafhængighed. Sammenlægningen var dog ingen succes; norditalienerne forblev dominerende. Mens Juventus allerede har vundet 36 titler, har AS Roma kun vundet tre titler indtil videre.

I 1958 vandt Lazio sit første trofæ, Den Nationale Cup og i 1974 blev den første nationale titel vundet. Derefter stod den på mange magre år, og i 1980 og 1985 rykkede klubben endda ned i den næstbedste række. I anden halvdel af 1990’erne havde man sin mest succesfulde periode under træner Sven-Göran Eriksson. Mellem 1998 og 2000 vandt klubben mange trofæer: to nationale cup titler, en national titel, to italienske Supercups, European Cup Winner’s Cup og European Super Cup. I 2000 vandt legender som Nedved, Simeone, Manzini og Inzaghi både den nationale titel, pokalen og Supercuppen. De seneste år har Lazio ligget i toppen af Serie A. I 2020 kæmpede man med om topplaceringerne indtil sidste spilledag og kvalificerede sig også til Champions League.

Ærkerivalen er naturligvis bypartner AS Roma. Lazio – AS Roma-derbyet er kendt som Derby Della Capitale, og er et af de mest berygtede derbys i den italienske liga. Begge klubber kommer fra forskellige områder i Rom. Lazios fans kommer hovedsageligt fra den nordlige del af byen, det velstående Prati-distrikt. Derfor blev klubben i sin tid også anset som en klub for de borgerlige. AS Romas fans kommer hovedsageligt fra Testaccio-området, et fattigt arbejderkvarter. Andre rivaler til Lazio omfatter bl.a. Pescara, Livorno og Atalanta Bergamo.

Lazios Logo

Lazios logo består af en ørn med et hvidt skjold samt blå kanter ved kløerne. Ørnen er klubbens traditionelle symbol. Den symboliserer magt, sejr og velstand. Derudover repræsenterer rovfuglen Zeus, den græske gud af himlen og torden. Dyret har af Lazio tilhængere fået kælenavnene ‘le Aquile’ og ‘Anquilotti’ (Ørnene). Ligesom Vitesse og Benfica flyver Lazios maskot, ørnen Olimpia, rundt på det olympiske stadion før hver hjemmekamp.

I skjoldet finder vi klubbens navn, med et mindre tredelt skjold nedenunder med de blå og hvide klubfarver.

lazios-logo-rom

Lazio trøjen

Lazio spiller i himmelblå trøjer, med hvide shorts og hvide sokker. Klubfarverne har været blå og hvide siden begyndelsen af 1900-tallet. Det bemærkelsesværdige i dette er, at farverne er taget fra det græske flag. Det valgte man i sin tid, da Lazio ønskede at præsentere sig selv som en omni-sportsklub. Og hvad passer bedre til det end farverne fra de olympiske leges land, hvor der også dyrkes forskellige sportsgrene. Farverne gav Lazio sit mest berømte kælenavn: I Bianceceolesti (‘Den hvide og himmelblå’).

Ting at lave i Rom

Vi vil næsten sige, hvad kan man ikke lave i Rom? Den historiske bykerne er på UNESCOs verdensarvsliste. Som den gamle hovedstad i Romerriget vrimler det med historiske bygninger, kirker, springvand, museer og parker. Derudover er byen kendt for sine mange shoppingsmuligheder og kulinariske lækkerier. Man bliver nød til at forberede sig på forhånd, hvis man ønsker, at se alle de mange seværdigheder i denne by. Afsæt gerne en uge, hvis du ønsker at opleve det hele. Vi har listet nogle af byens klassikere for dig.

colisseum-rom-150x150

Colosseum

Hvis du er fan af gamle stadions, bør du ikke gå glip af Colosseum. Denne arena, der blev valgt i 2007 som et af verdens syv nye vidundere, blev bygget i det første århundrede e.Kr. Dengang var det et unikt stadion, som oven i købet havde et ‘optrækkeligt tag’. Det krævede mere end tusind mænd til at trække en enorm markise over stadionet for at beskytte de 50.000 tilskuere mod solen. Besøgende kunne opleve de mest bizarre optrædener: krigere, der kæmpede mod hinanden eller alle mulige vilde dyr, og fanger, der blev fodret til de vilde dyr, som en del af et pausenummer. Alt dette til stor morskab for offentligheden. Sådanne forestillinger finder heldigvis ikke længere sted, men du kan stadig opleve Colosseum indefra. Bygningen er åbent dagligt fra marts til september fra 9.30 til 19.15. I vintermånederne lukker billetboden klokken 16.30. En billet koster 16€ og er gyldig i 24 timer og giver både adgang til Colosseum og Forum Romanum. Vi anbefaler, at man reservere på forhånd via Colosseums hjemmeside (parcocolosseo.it/), da køerne ved billetkontoret kan være meget lange. Siden har også guidede ture og særlige aftenarrangementer.

vatican-rom-150x150

Vatican

I hjertet af Rom ligger dværgstaten, Vatikanstaten. Det er en selvstændig stat, den katolske kirkes åndelige centrum og her hvor paven holder til. I centrum ligger den berømte Peterskirke. Helligdommen er gratis at besøge og er åben fra 07.00 til 19.00. Sørg for at komme tidligt, da køerne kan være ret lange her.

Det absolutte højdepunkt er I Musei Vaticani: en samling af 26 museer i Vatikanets paladser med en enorm samling af kunstskatte. Her kan man se på gamle romerske og egyptiske skatte og kunstværker af Raphael og Leonardo da Vinci. Den største attraktion er naturligvis Det Sixtinske Kapel. I dette rum mødes kardinalerne, når en ny pave bliver valgt. Loftet blev malet i det 15. århundrede af Michelangelo med ‘Den sidste dom’. Antallet af besøgende pr. time er begrænset, så det anbefales, at man reservere på forhånd. Den billigste billet koster 17€, hvilket giver adgang til alle museer. Mod et ekstragebyr kan man bestille en audioguide eller en guidet rundvisning.

trastevere-rom-150x150

Trastevere

Udover kulturen har Rom også masser af fotogene, autentiske kvarterer. Trastevere, som ligger ca. to kilometer fra centrum, er et glimrende eksempel på et uberørt, italiensk distrikt. De middelalderlige huse er adskilt af en labyrint med smalle gader. Drej rundt om et hjørne, og du finder et attraktivt torv, en gammel kirke eller et smukt springvand. Grundet sin popularitet har Trastevere også mange gode håndværkerbutikker og restauranter. Især om aftenen, møder man mange lokale mennesker og turister. Fra centrum kører bus 75 dig hertil på 15 minutter.

shopping-rom-150x150

Shopping

Rom er også et besøg værd, hvis man vil finde en flot souvenir.

Her finder man både luksuriøse shoppingsgader og stemningsfulde markeder.

I shoppingsgaderne Via Condotti, Via Borgognona og Via Frattina finder man eksklusive butikker med italienske mærkevarer. Tingene er ikke billige, men man kan også bare nøjes med at kigge udefra. Stå af ved metrostationen Spagna

Til dem, der ikke vil bruge en formue, er der også masser at finde. Via del Corso er den mest kendte shoppinggade i Rom. Den er over halvanden kilometer lang og byder på et mere varieret udvalg.

En mindre kendt shoppinggade for turister er Via Cola di Rienzo, tæt på Vatikanstaten og tilgængelig via bus 81. Her finder man et bredt udvalg af prisvenligt tøj og tilbehør samt anerkendte boghandlere og isbarer. Og ej at forglemme de romerske markeder. Den mest berømte markedsplads er Campo de Fiori, nær Pantheon. Ved dette marked finder man mange bagerier, restauranter og vinbarer rundt om pladsen.