Du er garanteret officielle billetter
Fodboldrejse Manchester City – Manchester United
Med et besøg til Manchester Derbyet kommer du til, at overvære et af de mest spændende opgør i Europa. Byen er delt i to lejre: Holder du med de røde eller de blå? Fansene fra begge klubber er diametralt modsat hinanden. Siden Sheikh Mansours overtagelse af Manchester City i 2008 er den sportslige rivalisering vokset enormt. City er ikke længere den larmende lillebror, men har overtaget magten i byen. Det ses med stor forfærdelse af United-fansene. City-derbyet må bestemt ikke tabes af nogen af holdene. De indbyrdes opgør er altid fyldt med følelser og høj spænding. Med en fodboldrejse gennem Voetbaltravel sidder du på første række på Etihad Stadium, og du sidder altid ved siden af dine rejsemakker.
På denne side finder du alle de oplysninger, du har brug for, så du kan forberede dig optimalt på din fodboldrejse til Manchester Derbyet. Her er alt, hvad du har brug for at vide:
Book en fodboldrejse til Manchester City
Book en fodboldrejse til Manchester United
Nu om dage er Manchester Derbyet fyldt med spændinger, og begge fangrupper kan ikke udstå hinanden. Disse negative følelser begyndte først i 1970’erne. I de første halvtreds år af Manchester Derbyet var der meget lidt rivalisering at finde. Det blev tydeligt, da Manchester City blev taget i at foretage ulovlige betalinger til nogle spillere i 1905. Ikke færre end 17 spillere blev udelukket fra nogensinde at spille for City igen. Fire af dem skrev under for Manchester United efter suspensionen og bidrog i høj grad til Uniteds første ligatitel i 1908. Overgangen af de fire til United blev ikke opfattet som et forræderi, tværtimod. De blev rost for at give en hjælpende hånd til en anden Manchester-klub.
Faktisk var det sådan, at mange fans indtil Anden Verdenskrig tog til Uniteds hjemmekamp den ene uge og så Citys hjemmekamp den næste uge.
Det var først i 1950’erne, at der opstod en vis rivalisering, som først for alvor blev vakt til live i 1970’erne. Derefter fandt der nogle hændelser sted, som gav næring til det gensidige had. En skandaløs tackling af George Best på Glyn Pardoe i 1970 gjorde, at City-spilleren måtte holde sig på sidelinjen i to år. Og i sæsonen 1973-1974 stod de to klubber over for hinanden på den sidste spilledag. Et sent mål af City i denne kamp resulterede i United’s nedrykning. Dermed var ånden for alvor ude af flasken.
Siden Abu Dhabi United Groups overtagelse er Manchester City også blevet en stor sportslig rival. De to klubber har siden da været blandt den absolutte top i landet. Det betyder også, at City og United er hinandens konkurrenter i jagten på nationale og internationale trofæer. Der er altså mere på spil i Manchester-derbyet i disse dage end byens stolthed.
Sæsonen forinden havde Manchester City og Manchester United kæmpet om ligatitlen indtil sidste runde af turneringen. Det blev City, der vandt mesterskabet på målforskel. Begge hold fortsatte hvor de slap. Da klubberne mødtes på Etihad Stadium havde ligaens førende United et forspring på tre point. Et fyldt stadion så Wayne Rooney score to gange i første halvleg og et United hold, der kunne gå i omklædningsrummet med en 0-2 føring. Efter pausen var det dog City, der var bedst. Touré reducerede til 1-2 efter en times spil, hvorefter holdet fortsatte deres jagt på udligningen. Den kom også, selvom fansene måtte vente helt til det 86. minut.
Men kampen var endnu ikke afgjort. I det 92. minut stod Robin van Persie klar til at sparke frispark. Hans skud tog en afretning, og strøg ind bag Joe Hart i målet. Under fejringen af 2-3 målet blev United-spillerne udsat for kasteskyts fra tribunerne. Rio Ferdinand blev ramt, og Joe Hart måtte stoppe en ophidset fan, der var stormet ind på banen. Der ændrede dog ikke på resultatet. United øgede deres forspring til seks point og løb i sidste ende med titlen foran deres store rival.
I løbet af denne sæson tog Pep Guardiolas mandskab teten i Premier League. Manchester City havde opbygget et forspring på ikke ringere end 13 point, og kunne officielt vinde den nationale titel på denne dag. Og det mod ærkerivalen Manchester United! Etihad Stadium var fyldt til randen med fans, der allerede var i fuld feststemning. Efter en halv times spil kunne champagnen sættes på køl, da Kompany og Gündoğan sørgede for en 2-0 føring. Sterling og Gündoğan forsømte efterfølgende at udbyge føringen yderligere.
Efter pausen skete det utænkelige. I det ottende minut gjorde Paul Pogba det til 2-1, og mindre end to minutter senere gjorde han det endda til 2-2. Med denne udligning faldt hele festen til jorden. På et noget nervøst stadion var der dømt angreb for City, men i det 70. minut fik man endnu en gang en spand koldt vandt i hovedet. Smalling stod for 2-3 scoringen og vendte kampen fuldstændig på hovedet. Uanset hvad City forsøgte sig med, holdt bysbørnen stand. Efter slutfløjtet var der dødsstille på Etihad Stadium, bortset fra en sektion med festglade United-fans. En uge senere blev City dog alligevel mestre.
Manchester City kæmpede med Liverpool FC om ligatitlen og havde ikke råd til at tabe point overhovedet. Det samme var tilfældet for Manchester United, der desperat havde brug for pointene for at forblive i kapløbet om en Champions League-plads. Derudover var Cristiano Ronaldo ikke til rådighed på denne dag. Han blev erstattet af den 21-årige Jadon Sancho, der engang havde slået sine folder i Citys ungdomsrækker. Kampen var knap nok kommet igang, da Kevin De Bruyne allerede havde bragt hjemmeholdet foran med 1-0. Overraskende nok slog det dog ikke United ud af kurs, der efterfølgende var det bedste hold på banen og efter 22 minutter fik scoret et velfortjent 1-1 mål med Jadon Sancho, i målscorens rolle.
De røde djævle kunne dog ikke glæde sig for længe over det udliggende mål. Endnu engang var det De Bruyne, der scorede til 2-1. Første halvleg forblev på et højt niveau, hvor begge hold spillede i et højt tempo. I anden halvleg blev det hurtigt klart, at United ikke længere kunne følge med. Med to mål af Riyad Mahrez distancerede City sig fra sine bysbørn. Det var tydeligt, at se, at City gennem de sidste ti år, havde været et godt stykke over United og at The Citizens herskede i Manchester.
Selv om en transfer mellem de to klubber nu om dage er meget problematisk, var det anderledes før i tiden. Mange spillere flyttede fra den ene side af byen til den anden. Nogle gange skabte det en masse uro, men ofte var de fleste ligeglade. Vi har listet de mest interessante transfers mellem de to klubber.
Den transfer, der vakte størst opsigt, var den, der involverede Carlos Tévez. Argentineren havde imponeret i sit første engelske år hos West Ham United og kom til Old Trafford i sommeren 2007. I sin første sæson vandt han både ligatitlen og Champions League med Manchester United. Tévez dannede sammen med Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney en fantastisk fronttrio. Efter sin anden sæson sendte han dog chokbølger i Manchester, da han i 2009 valgte at skrive under med Manchester City. Det var enden på hans popularitet hos United-fansene. Tévez spillede fire år på Etihad Stadium og bidrog i høj grad med sine mange mål til at City vandt mesterskabstitlen; den første i 44 år.
Peter Schmeichel forsvarede Manchester United målet i otte år. Danskeren blev en legende i klubben, og sagde farvel med Champions League-trofæet i 1999. Efter perioder i Sporting Portugal og Aston Villa vendte han tilbage til Manchester i en alder af 39 år. Men til Reds’ store skræk var det hos den store rival. Han spillede kun én sæson i Manchester City, men hans skifte blev betragtet som et stort forræderi af fanatiske United-fans. Påfaldende: Schmeichel tabte aldrig et Manchester-derby, uanset om han spillede for United eller for City.
Dennis Law tilbragte et år i Manchester City i 1960, hvorefter han skiftede til Torino FC. Efter et år vendte han tilbage til England og spillede for Manchester United. Her blev han i elleve sæsoner og scorede ikke færre end 237 mål i 404 kampe. Det gør skotten til nummer tre på topscorerlisten på Old Trafford efter Bobby Charlton og Wayne Rooney. I 1973 vendte Law tilbage til Manchester City i et år. På den sidste spilledag mødte han sin gamle kærlighed, United, som var i nedrykningsfare. Law scorede sejrsmålet lige før tid, hvilket sendte United ned i den næstbedste række. Law var så knust, at han ikke ville fejre sit mål og blev umiddelbart efter skiftet ud. Hans karriere sluttede her.
Andre kendte spillere, der har spillet for begge klubber i Manchester, er Andrew Cole, Owen Hargreaves, Peter Beardsley, Peter Barnes og Jimmy Bannister.
Under dit besøg til Manchester Derbyet vil du straks bemærke, hvor stor rivaliseringen mellem de to klubber er. Især blandt City-fansene er der en stor modvilje mod bysbørnen. United bliver set som en arrogant klub. Da Old Trafford ligger lige uden for bygrænsen, mener City-fans, at de er byens eneste klub. Fans fra rivalerne bliver betegnet som “lump”. Dette navn henviser til krigsårene. På det tidspunkt havde United så få penge, at spillerne var nødt til at slide deres uniformer helt op.
United-fans er heller ikke ligeglade. De ser City som en plastikklub, der har købt sig til tops, takket være pengene fra Abu Dhabi. Etihad Stadium kaldes hånligt for “Empty-had”, en henvisning til, at der nogle gange er nogle tomme pladser på Etihad Stadium under mindre attraktive kampe. Citys fans omtales også som ‘ Noisy Neighbours’: De kommer kun, når der er noget at vinde, ellers ser man dem ikke.
Manchester City Stadion er også et af de mest moderne stadions i landet og har allerede vundet adskillige priser for sit design. Med 55.000 tilskuerpladser er det også en del større end det gamle Main Road Stadium. I de tidligere år var der kun plads til 33.000 fans. Etihad Stadium er desuden kendt for sin komfort og sine fremragende faciliteter. I 2014 blev der investeret millioner af kroner i fanfaciliteterne, og det kan ses. På den særlige City Square i nærheden af stadionet kan man nyde alle former for underholdning flere timer før kampen. Forplejningen er kendt som den bedste og mest omfattende i landet. Du kan finde specialøl fra et lille bybryggeri, hjemmelavede hotdogs samt Jamie Oliver-måltider. Du kan altså tilbringe hele kampdagen omkring stadion uden at gå glip af noget som helst.
Praktiske oplysninger
Etihad Stadium ligger omkring 2,6 km fra centrum af Manchester og er let tilgængeligt. Udgangspunktet for din rejse er Manchester Piccadilly Stationen. Dette er byens hovedbanegård, lige i centrum. De bedste måder at komme til stadion herfra er via en gåtur eller en tur med sporvognen.
Mange City-fans vælger at gå til stadion til fods. Fra Piccadilly Stationen er der omkring en 25 minutters gang til Etihad Stadium. Du kan nemt følge de andre fans, men ruten er også godt skiltet. Følg skiltene med “City Link”, så kommer du selv frem. På denne rute ligger også de populære supportercaféer, hvor du kan stoppe op for at få en øl og synge nogle af klubsangene undervejs. En ideel måde at komme i kampstemning på.
Hvis du foretrækker at tage offentlig transport, er Metrolink den bedste løsning. I modsætning til hvad navnet måske antyder, er det ikke en metro, men en sporvognslinje. Fra Piccadilly Stationen tager sporvognen dig på omkring ti minutter til Etihad Campus stoppestedet, som ligger ved City Square.
Der kører også masser af busser fra centrum af byen til stadion. Fra Piccadilly Gardens, et par minutters gang fra Piccadilly Stationen, kan du finde busserne 216, 231 og 237. Efter kampen finder du alle busserne på Aston New Road. Disse shuttlebusser kører dig tilbage til centrum af Manchester inden for ti minutter.
Ud over dit besøg under Manchester City – Manchester United er det et must at booke en rundvisning bag kulisserne på Etihad Stadium under din fodboldrejse. Klubben tilbyder nogle fantastiske ture, hvor du kan opleve mere end nogen anden engelsk klub.
Den almindelige stadionrundvisning kan tages dagligt fra kl. 10.00 til 15.00. Du besøger naturligvis omklædningsrummene, spillertunnelen, banen og bænkpladserne. Men turen byder også på nogle fine eksempler på højteknologisk underholdning. Du kan se klubbens historie i en 360-graders biograf, der er en udstilling, hvor der bruges hologrammer, og i presselokalet kan du stille spørgsmål til en virtuel Pep Guardiola. Voksne betaler 25
The Countdown To Kick-Off rundvisningen er en unik måde at opleve Manchester Derbyet på. Du får mulighed for at tage et kig bag kulisserne på selve kampdagen. På den måde er du vidne til forberedelserne på stadion og den stigende kampspænding. Du får en rundvisning på stadion og kan se bussen med spillerne ankomme fra en særlig VIP-plads. Lige før starten på Derbyet kan du gå langs banen og tage et kig på de fyldte tribuner. Priserne er de samme som ved den almindelige rundvisning. Du skal bestille i god tid for denne rundvisning, især til Manchester Derbyet.
En anden rundvisning er City Football Academy Tour, hvor du besøger træningsanlægget og ungdomsakademiet. På Legends Tour bliver du guidet rundt af et ikon fra Manchester City. Dette omfatter også en Q&A med spilleren, og du får et signeret billede bagefter. Disse to ture gives ikke dagligt og bliver hurtigt udsolgt, så sørg for at booke tidligt.
Vil du gerne selv være vidne til Manchester Derbyet?
Book en fodboldrejse til Manchester City
Book en fodboldrejse til Manchester United
Du kan naturligvis kun møde op til Manchester Derbyet, hvis du kan synge med på de velkendte Citizen-sange. For at hjælpe dig med dette har vi listet de mest populære sange for dig. Du kan være sikker på, at disse sange vil blive spillet mindst én gang under kampen mod Manchester United. Øv dig dagligt, og du vil snart kunne synge med de andre fans på stadion og i supportercaféen.
Vi starter med den mest berømte sang. Blue Moon er kendt som den uofficielle hymne for Manchester City. Den originale stammer fra 1934. Fans fra small Crewe Alexandra har æren af at være de første til at tage sangen til sig. City-fansene lavede senere en ny version, som er blevet utrolig populær. Teksten handler om en person, der ikke havde nogen kærlighed eller noget formål i sit liv, indtil han begyndte at følge Manchester Citys kampe. Han følte en kærlighed til klubben og dannede et bånd med de øvrige fans, så han ikke længere var alene. Denne sang bliver spillet flere gange pr. kamp. Hvis du kun har tid til at studere én sang, så vælg denne klassiker.
Blue Moon
You saw me standing alone
Without a dream in my heart
Without a love of my own
Blue Moon
You knew just what I was there for
You heard me saying a prayer for
Someone I could really care for
Then suddenly they’ll appear before me
The only one my arms could ever hold
I heard someone whisper “Please adore me”
And when I looked my moon had turned to gold.
Blue Moon
Now I’m no longer alone
I have a dream in my heart
I have a love of my own
En anden klassiker, som enhver Citizen-fan straks kan genkende, når han vågner op midt om natten, er sangen “The Boys in Blue”. Denne sang er blevet vedtaget af klubben som klubbens officielle hymne, der blæser gennem stadionets højttalere efter hver hjemmekamp. Sangen understreger holdets vindermentalitet, som ikke vil hvile, før sejren er i hus. Den er også en hyldest til de loyale fans, som har fortsat med at støtte klubben selv i de mørkeste tider af klubbens eksistens.
City! Manchester City!
We are the lads who are playing to win,
City – the Boys in Blue will never give in!
Football is the game that we all live for,
Saturday is the day we play the game,
Everybody has to pull together,
And together we will stand.
Even if we’re playing down at Maine Road,
Or if we play a million miles away,
There will always be our loyal fans behind us,
To cheer us on our way!
City! Manchester City!
We are the lads who are playing to win,
City – the Boys in Blue will never give in.
Blue and white we play together,
We will carry on forever more!
Maybe in another generation,
When other lads have come to take our place,
They’ll carry on the glory of the City,
Keeping City in the place…
City! Manchester City!
We are the lads who are playing to win
City – The Boys in Blue will never give in
‘We are Not Really Here’, også kendt som The Invisible Man song, er blevet sunget af City-fans i over tyve år. Der findes alle mulige vilde historier om sangens oprindelse. En populær myte går på, at City-fans engang sneg sig ind på Millwalls stadion, da kampen var forbudt for udebanefans. De skulle have sunget sangen for første gang på tribunen på det berygtede “The Den”-stadion. Kritikere påpeger, at fangruppen aldrig overlevede et sådant stunt på Millwalls stadion. Undersøgelser har afsløret, at sangen oprindeligt ikke havde noget med City at gøre, men at den blev adopteret af fansene. Sangen blev dog populær i de år, hvor City spillede i de lavere divisioner.
We are not, we’re not really here
We are not, we’re not really here
Just like a fan
Of the invisible man
We are not, we’re not really here.