Fodboldtur

Celtic FC

Celtic FC

Fodboldtur
Celtic FC

Celtic FC
1. Vælg din kamp
2. Planlæg din tur
3. Bekræft og book
Nem booking Din komplette, skræddersyede tur
Nummer 1 i fodboldture Eksperten siden 2004
Klar og præcis Ingen skjulte omkostninger


personer har kigget på Celtic FC de seneste 24 timer.
1 Fodboldrejse fundet
Sorter efter:
Filtre ()
?
Sorter efter:
Føjet til favoritter Føj til favoritter

Celtic FC - St Mirren FC

13 eller 14 april
Celtic Park, Glasgow
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr3905
Se pakker

Fodboldrejser til Celtic FC

Book nemt din fodboldudflugt til Celtic FC med fire enkle klik

Book og tilpas din komplette fodboldudflugt til Celtic FC på den nemmest mulige måde. Vælg hvilken kamp, hotel og sæde du ønsker, alt samme under samme udbyder. Uden reservationsgebyrer.

Book en komplet fodboldrejse til Celtic FC og nyd den fantastiske atmosfære i en af de mest berømte fodboldarenaer i verden. Uanset om modstanderen er Liverpool eller Livingston: Celtic Park er altid en sværmende masse, du bør opleve mindst én gang i livet. Som Zlatan Ibrahimovic kommenterede efter en kamp: ‘Jeg har spillet de største kampe i verdensfodbold, men jeg har aldrig oplevet en atmosfære som på Celtic Park. Lionel Messis kommentar efter kampen mellem Celtic og Barcelona var også betegnende: ‘Den bedste atmosfære i Europa forbliver på Celtic Park, og som fodboldspiller ønsker du at opleve den atmosfære igen.’

Under dit besøg har du masser af tid til at opdage Glasgow og dets attraktioner, udover at deltage i kampen. Hvad med at besøge National Football Museum i Hamden Park eller det vilde skotske landskab omkring Loch Lomond?

voetbalreizen-celtic

Alt hvad du behøver at vide om din fodboldudflugt til Celtic FC

Vi har samlet en liste over de bedste tips til dig for at sikre, at du får mest muligt ud af din fodboldrejse. Fra praktisk information om Celtic Park til forslag om, hvad du kan udforske i Glasgow.

  • information om Celtic Park, ruter & tips
  • information om Celtic FC
  • Det kan du lave i Glasgow

Celtic FC stadion: Celtic Park

voetbalreis-celtic

Det berømte Celtic Park har plads til 60.411 tilskuere, hvilket gør det til det største stadion i Skotland. Det er også kendt som Parkhead (efter kvarteret, hvor stadionet ligger) eller Paradise.

Den nuværende placering er ikke det første stadion, hvor Celtic FC spillede deres kampe. Klubben spillede på et mindre stadion i Parkhead mellem 1888 og 1892, men da lejemålet blev massivt forhøjet, valgte Celtic FC, at forlade arenaen. Der lå en nedlagt murstensfabrik to hundrede meter væk, hvor den nye Celtic park var ved at blive bygget. Med en kapacitet på 40.000 tilskuerpladser blev det betragtet som Storbritanniens bedste stadion sammen med Everton FC’s Goodison Park. I 1898 omfattede det for eksempel den allerførste fodboldtribune, der nogensinde var bygget, bestående af to etager. Adskillige brande opslugte Celtic Park frem til 1930, hvilket fik en række tribuner til at gå op i flammer. Derefter blev der foretaget en række ændringer i en længere periode, men man foretog kun en stor renovering mellem 1994 og 1998. Kun hovedtribnen forblev intakt; de andre tre sider blev genopbygget fra jordoverfladen.

Adgangsvejen til stadionet blev genopbygget i 2014. Eksempelvis blev en 150 meter lang vej (‘The Celtic Way’) anlagt fra London Road til trappen ind til stadion. Et mødelokale for fans blev også bygget i form af et firkløver. Der er fire statuer med klublegender uden for hovedindgangen: Jock Stein (tidligere manager), Jimmy Johnstone (spiller), hans bror Walfrid (stifter af klubben) og Billy McNeill (spiller og manager). I 2018 installerede man underholdningslamper, så som spektakulære projektører til aftenkampene, som er anderledes, end dem man finder på noget andet europæisk stadion.

Sådan kommer du frem til Celtic Park

Celtic Park ligger på London Road i Parkhead-distriktet i byen, cirka fire kilometer øst for Glasgows centrum. Du når frem til stadionet fra George Square på omkring 45 minutter. Celtic Park har også gode offentlige transportmuligheder.

Via bus

Buslinje 2, 61, 64, 240 og 255 kører fra Glasgows centrum til Forge Shopping Centre (på St. Whitehorse Lane). Derefter er der 1,6 km til Celtic Park. Hvis du ankommer direkte fra lufthavnen, skal du tage 500 Airport Express-bussen til centrum af byen (19 km). Herfra kan du tage en af busserne til Celtic Park.

 Via tog

Tag et lokalt Argyle Line-tog fra Glasgow Central Stationen til Dalmarnock stationen (6 minutter). Togene kører mindst en gang hvert kvarter. Herfra er der yderligere 800m gang til Celtic Park fra Dalmarnock stationen.

Fra Argyle Street togstationen, en anden station i centrum af Glasgow, kan du også tage toget til Dalmarnock og derefter gå til Celtic Park.

Togene afgår fra Glasgow Queen Street stationen til Bellgrove stationen eller Carntyne stationen. Turen tager kun fem minutter. Men fra disse stationer er der stadig tyve minutters gang til Celtic Park.

Via taxi

Du kan også rejse til stadionet fra byens centrum med taxa. Den anslåede pris er på ca. 11

Celtic Park adresseoplysninger

The Celtic Football Club

Celtic Park

Glasgow, G40 3RE

Skotland

Stadion kort

Celtic Park består af fire tribuner, hvoraf tre blev fuldstændig rekonstrueret under den store renovering i 1996. Disse tre, Nordtribunen, Jock Stein tribunen og Lissabon Lions tribunen danner alle en sammenhængende ring.

celtic-map

Stadiontribunerne er:

  • Hovedtribunen (8,000 siddepladser) Hovedtribunen på sydsiden er den eneste tribune, der ikke er blevet ombygget under renoveringen mellem 1995 og 1998. tribunen, som kan dateres tilbage til 1929, fik et futuristisk tag som led i renoveringsarbejdet i 1971. Det resulterede bl.a. i at tribunen fik tilnavnet ‘hvalens mund’. Det gode ved dette er, at tribunen også har sektioner for handicappede fans, som får tildelt de bedste pladser inde på Omklædningsrummene, spillertunnelen og bænkene er også placeret på denne side.
  • Nordtribunen (27,000 siddepladser). Nordtribunen var den første tribune, der blev færdiggjort under den store renovering. I August 1995 blev tribunerne åbnet af Rod Stewart, og blev fulgt op med en venskabskamp mod Newcastle United. Det er den største tribune på Celtic Park og huser mere end tre gange så mange tilhængere som hovedtribunen overfor. Der er en række med atten direktionsbokse samt en restaurant mellem de to etager på
  • Jock Stein tribunen (13,000). Denne tribune bag målet på den vestlige side af stadion blev officielt åbnet i 1998 med en kamp mod Liverpool.
  • Lisbon Lions tribunen (13.000). Denne tribune bag målet på østsiden er opkaldt efter holdet, der vandt Europa Cuppen i 1967 i Lissabon. En række pladser i et hjørne mellem Lissabon Lions og Nordtribunen er blevet erstattet af 2.600 stående områder siden sommeren 2016. Celtic FC blev den første klub i Skotland til at genoprette stående områder på sit stadion efter Hillsborough-katastrofen. Du finder de mest fanatiske fans i denne såkaldte Nordkurve, som er bedre kendt som Den Grønne Brigade. Ståpladserne kan låses op, så de kan bruges som siddepladser til internationale kampe. Det nederste hjørne af Lissabon Lion tribunen er området for de besøgende supportere.

Stadionrundvisningen og museet

celtic-stadiontour

Der tilbydes adskillige guidede rundvisninger hver dag på Celtic Park. Vi vil helt klart anbefale, at disse bestilles på forhånd.

Ved ankomst skal du checke ind ved Celtic Park receptionen, hvorefter man kan få lidt mad og drikke i Tours Caféen samt se en film om klubhistorien. At begynde her giver dig en god indsigt i klubben.

Du lærer alt om klubbens farverige historie på tres minutter under hele den guidede stadionrundvisning. Eksempelvis kan du se Europa Cuppen fra 1967, hvor Celtic vandt. Du vil efterfølgende komme til at besøge bestyrelseslokalet, omklædningsrummene, spillertunnelen, banen og bænkene på Celtic Park. Stadionrundvisningerne afholdes mandag til fredag fra kl. 11.00 og 13.30. Rundvisningerne afholdes kl. 11.00, 11.30, 12.30, 13.00, 14.00 og 14.30 i weekenden (undtagen på kampdagene). Prisen er 13,50 for børn under 12 år.

Det er også muligt at kombinere rundvisningen med et besøg i restauranten. Du kan vælge mellem:

  • The Breakfast Stadium Tour: Her kan du nyde din morgenmad i caféen inde på stadion inden rundvisningen begynder.
  • Tour&Café Combo: Nyd en sandwich og en drink i Tours Caféen, inden din rundvisning starter.

Du kan også kombinere en stadionrundvisning med en tre retters menu i weekenden, som inkluderer udsigt ud over banen. Voksne betaler 32,00. Denne Tour & Dine-pakke, som har fået rosende anmeldelser, kan bookes via klubbens hjemmeside på [email protected]

Endelig er der også en almindelig Tour & Tennents Brewery Rundvisning, hvor du udover turen i Celtic Park tager på en rundtur på Tennents Bryggeri. Yderligere information kan findes ved at besøge klubbens hjemmeside.

Snacks og drinks i nærheden af stadion

Celtic Park ligger i et ret goldt område, som består af et par gamle industribygninger og beboelsesboliger. Der er en håndfuld pubber; hvoraf de fleste er placeret omkring Gallowgate nord for stadion. Glasgows centrum byder på endnu flere muligheder, hvis man ønsker noget mad og drikke. Vi har listet nogle autentiske keltiske caféer og barer for dig. For at få et overblik over en række keltiske cafeer kan du også besøge www.celticbars.com.

kerrydale-bar

Kerrydale Bar

Denne ligger inde på selve stadionet, og her får du adgang til denne enorme bar, hvis du enten har et sæsonkort eller gyldig kampbillet. Atmosfæren er fremragende, og maden er i glimrende kvalitet. Der vises live fodbold på storskærmene, og der er live musik både før og efter kampen. Der er også lejlighedsvis, særlige begivenheder både før og efter kampen, såsom fotosessioner og Q&A-sessioner med tidligere spillere og managers.

the-hoops-bar

The Hoops Bar

Er placeret på 283 Gallowgate, og denne keltiske supporter pub er åben indtil kl. 23.00 fra fredag til søndag. Fodboldkampene vises på forskellige skærme, og du kan også nyde livemusik både før og efter kampen. Sportscaféen kæmpede for ikke at dreje nøglen under pandemien. Man har dog formået at overleve, takket være donationer fra loyale Celtic-fans. Tag bus 2 eller 240 ved St. Michaels Lane og efter otte minutter skal du stå af ved Bain Street for at nå frem til Celtic Park. Derfra er der ca. et minuts gang til The Hoops.

schotland-eten

Ubiquitous Chip –

Du kan ikke besøge Skotland uden at smage nationalretten haggis. Denne delikatesse består af en fåremave fyldt med fårelever, tunge, hjerte og fedt, med havregryn, løg og fond. Det bedste sted, hvis du ønsker at smage ordentlig haggis er hos Ubiquitous Chip, som består af et brasserie, en restaurant og en bar. Vegetarer kan også nyde en vegetarisk version af nationalretten, ellers kan du altid prøve gulerodschipsene. Restauranten har en hyggelig udendørs terrasse. Tag metroen ved Buchanan Street fra centrum af Glasgow, og du vil nå frem til Hillhead stationen på syv minutter. Derfra er der ca. et minuts gang til 12 Ashton Lane, hvor du kan nyde din første haggis, når det er allerbedst.

haggis

The Oak Bar

Denne bar er placeret på Springfield Road, overfor Celtic Park, og er en af en række cafeer, der får meget travlt før og efter kampen, men atmosfæren er fantastisk. Der er også næsten altid noget levende musik. På The Oak Bar ved 770 Springfield Road, har du udsigt ud over stadion. Hvis du har lyst til en pubcrawl, er der flere autentiske keltiske pubber i dette område.

Information om Celtic FC

Celtic Football Club blev grundlagt den 6. november 1887 (og ikke 1888, som der står på logoet) af den katolske maristpræst Walfrid, som var nødsaget til at skaffe penge under desperate levevilkår for irske immigranter med base i Parkhead-området. Han fik idéen fra Hibernian, som var blevet grundlagt et par år tidligere i Edinburgh af samme årsag. Walfrid havde selv udtænkt navnet Celtic for at opretholde klubbens irske og skotske rødder. Der gik yderligere seks måneder, før den første kamp fandt sted. Her blev Rangers besejret med 5-2 i den første kamp på Celtic Park den 28. maj 1888 foran 5.000 tilskuere.

Klubben udviklede sig hurtigt til en topklub. Det første trofæ, man vandt, var Scottish Cup i 1892, og klubbens første ligatitel fulgte efter i 1893. Man havde allerede vundet elleve nationale titler og ni nationale pokaler, da Første Verdenskrig brød ud. Og selv efter krigen, fortsatte Celtic med at dominere skotsk fodbold sammen med ærkerivalen Rangers. Store europæiske succeser blev dog ved med at mangle.

1967 var året, hvor alt gik op i en højere enhed. Celtic vandt alle turneringer, man deltog i, i dette år: ligatitlen, den skotske FA-cup, Liga Cuppen og Glasgow Cuppen. Prikken over i’et fulgte den 25. maj samme år, hvor man vandt Europa Cuppen i Lissabon ved at slå Internazionale (Inter). Dette gør Celtic til den eneste skotske klub, der har vundet dette trofæ. I 1970 nåede Celtic igen frem til finalen, men Feyenoord viste sig at være for stærke og vandt efter forlænget spilletid.

Celtic har vundet 51 ligatitler, samt 40 skotske FA Cups og 19 Liga Cups. Dette er dog fire færre nationale hend Rangers.

Klubben er kendt af fans som ‘The Celtic Football Club’, men omtales ofte i Europa som Celtic Glasgow. Dette er dog ikke klubbens rigtige navn.

Celtic’s største rival er naturligvis Glasgow Rangers. De indbyrdes kampe, ​​kendt som The Old Firm, som er på fodboldkalenderen mindst fire gange på en sæson, anses som verdens hårdeste fodboldderby. De to klubber er i total dominans, når det kommer til skotsk fodbold. Titlen er blevet vundet af enten Celtic eller Rangers 106 gange, siden ligaen blev grundlagt og er kun blevet vundet af andre skotske klubber 19 gange (Aberdeen var de sidste til at gøre det i 1985).

Der er naturligvis ikke kun en sportslig rivalisering. Celtic har røder til den romerske katolicisme og dens irske arv, mens Rangers støttes af protestanter. Celtic er en ikke-sekterisk klub, hvilket betyder, at både katolikker og protestanter er velkomne. Der var ingen Old Firm-kampe på kalenderen fra 2012 til 2016, da Rangers var gået konkurs. Turneringen blev til en farce, hvor Celtic vandt titlen uden nogen konkurrence. Rangers blev igen ligamestre i 2021, efter at Celtic havde vundet ni titler i træk, og rivaliseringen er tilbage for fulde gardiner.

 

Celtics Logo

celtic-logo-300x300

Celtic FC’s allerførste logo bestod af et keltisk kors. Det nuværende firkløver logo dukkede første gang op i 1908, da spillere fra holdet fik et firkløvermærke for at fejre 1907-1908 sæsonen, hvor holdet vandt fire trofæer. Der er en teori om, at klubbens våbenskjold ville være blevet til et trekløver, hvis holdet havde vundet tre trofæer på det tidspunkt. Det tog år, før klubben adopterede firkløveret som sit officielle logo. Det var først i 1970’erne, at det dukkede op som logo på trøjen og blev vedtaget som det officielle klubmærke. Det officielle navn og stiftelsesåret kan ses ved siden af firkløveret
(selvom klubben officielt blev stiftet i slutningen af 1887).

Celtics striber

Celtics første trøjer bestod af en hvid trøje med en grøn krave, sorte shorts og sorte og grønstribede sokker. Klubben valgte den karakteristiske grøn- og hvidstribede trøje tilbage i 1889, hvor striberne stadig dengang var vandrette, og shortsene stadig var sorte. Alt dette ændrede sig i 1903, da den typiske Celtic stribe blev introduceret: Den lodrette grønne og hvide trøje med bøjninger og hvide shorts. Sokkerne forblev sorte indtil 1930’erne, hvorefter klubben skiftede dem ud med grønne sokker. De hvide sokker blev valgt efter 1965.

Det kan du lave i Glasgow

Glasgow er den tredjestørste by i Storbritannien efter London og Birmingham og har næsten 600.000 indbyggere. Byen er meget populær som storbyferie og har eksempelvis de næstbedste shoppingmuligheder på øerne efter London, med Buchanan Street kendt for at være byens bedste og mest kendte shoppinggade. Glasgow er også blevet tildelt “City of Culture”, “City of Architecture and Design” og “City of Sports” gennem de seneste år. Med hensyn til turistattraktioner byder byen på utrolig meget, som er svært at nævne på en gang, men vi vil gøre vores bedste og nævne nogle af højdepunkterne.

schotland-voetbal

Det Skotske Fodboldmuseum og Hamden Park rundvisningen

En ting du bestemt ikke bør gå glip af under din fodboldrejse er et besøg på det imponerende fodboldmuseum. Her tager du på en rejse gennem den skotske fodboldhistorie fra 1867. Du støder på over 40.000 trøjer, trofæer, fodboldstøvler, billeder, kampdagsprogrammer og andre unikke ting. Museet er åbent fra tirsdag til torsdag fra kl. 10.00 til 17.00. Entréen koster 8£ og hvis man er under 16 år betaler man 2 £.

Og noget som er endnu mere bekvemt er, at museet ligger i Hamden Park, det nationale stadion fra 1903, hvor det skotske landshold stadig spiller sine landskampe. Det er muligt at besøge alle områder inde på stadion, inklusiv spillertunnelen og banen, da du bliver ledsaget af en guide. Rundvisningerne afholdes dagligt kl. 11.00, 12.30, 14.00 og 15.00, også når museet er lukket. En fælles museums- og rundvisningsbillet koster 13£ for voksne og børn op til 16 år betaler 5£.

st-georges-square

George Square

George Square ligger i hjertet af Glasgow. Pladsen er omgivet af flere fredede bygninger, herunder rådhuset (Glasgow City Chambers). Her afholdes der rundvisninger på hverdagene (kl. 10.30 og 14.30), og du får et gratis kort i rådhusets reception. Det er noget vi varmt kan anbefale, for bygningen er også meget imponerende indeni. Du kan også se de smukke statuer på pladsen, eller fordybe dig i byens atmosfære med en kop kaffe på en af bænkene. George Square er også afhentningsstedet for hop-on tourbusser, der passerer byens attraktioner. Glem ikke at gå til turistkontoret for at få et kort over byen, samt for at få den turistinformation, du måtte have brug for.

kelsingrove

Kelsingrove kunstgalleri og museum

Kelsingrove kunstgalleriet er blevet landets mest besøgte turistattraktion efter en tre-årig renovering. Du vil helt sikkert blive begejstret, når du ser de 22 forskellige udstillinger på scenen. Her kan du beundre malerier fra (Dali, Van Gogh, Monet, Rembrandt), udstoppede dyr, artefakter fra det gamle Egypten eller opleve en autentisk Spitfire. Med andre ord er der noget for enhver smag. Museet er åbent dagligt fra kl. 10.00 til 17.00 (fra kl. 11.00 i weekenden), og der er gratis entré! Det tager 20 minutter at nå frem til dette museum fra byens centrum ved siden af Kelsingrove Park. Du bestemmer selv, om du vil tage en bus eller metroen.

loch-lomond

Loch Lomond

Som nævnt før, er der mere end nok at opleve og lave i Glasgow. Det er dog også muligt at opleve Skotlands barske natur skønhed, 20 kilometer uden for byen. Så hvad med et besøg på Loch Lomond, Storbritanniens største sø? Du kan tage en sejltur på søen og gå forbi en række af de små øer. Eller du kan gå på en af stierne; tage på smukke vandreture gennem det skotske landskab. Du finder også en fuglepark, havliv samt en del spisesteder til at styrke den indre sjæl.

Det tager halvanden time med offentlig transport at komme hertil!! Du kan tage toget fra Glasgow Queen Street stationen til Balloch og stå af ved endestationen efter 50 minutter. Herefter skal du tage bus 305 til Luss, som så har en togforbindelse med det samme. Efterfølgende kan du stå af ved besøgscentret efter femten minutter. Det er selvfølgelig også muligt at bestille en organiseret rundvisning fra Glasgow.

Hvor kan jeg bestille en fodboldrejse for at se Celtic FC?

Du kan bestille en fodboldrejse for at se Celtic FC via vores hjemmeside: Fodboldtravel

Hvor meget koster Celtic-billetterne?

En fodboldrejse til Celtic kan koste alt fra 2794kr pr. person til over 8923kr pr. person. Der er en række grunde til, at priserne varierer så meget, bl.a:

  • Modstanderen. Old Firm- og Champions League-kampene har en tendens til at være dyrere end den gennemsnitlige ligakamp.
  • Den billetkategori, du vælger. Nogle billetkategorier er meget dyrere end andre.
  • Længden af din rejse. Jo længere du er afsted, desto dyrere bliver det.
  • Dit hotel og din flyrejse. Som med alle rejser er nogle hoteller og flyrejser dyrere end andre. Vores platform giver dig mulighed for at tilpasse din rejse efter dine ønsker. Du har altså selv kontrol over, hvor meget du ønsker at bruge på dette område.

Hvad hedder Celtics stadion?

Celtics stadion kaldes også Celtic Park. Det er også kendt som Paradise. Nogle fans kalder det også Parkhead efter det område i Glasgow, hvor det ligger.

Kan jeg få en rundvisning på Celtic Park?

Ja, du kan tage på en rundvisning på Celtic Park. Mandag til fredag er der rundvisninger fra kl. 11.00 til 13.30. På lørdage og søndage, hvor der ikke er kamp, kører rundvisningerne hver halve time fra kl. 11.00 til 14.30.

Hvor meget koster det at se Old Firm-kampen?

Old Firm-kampen (som derbykampen mod Glasgow Rangers er kærligt kendt som) er en af de mest berømte derbykampe i europæisk fodbold. Derfor kan det også være meget svært at få billetter til kampen, og rejserne er somregel meget dyre. Faktisk kan fodboldrejser til Old Firm-kampen let overstige 7436kr pr. person. Selv om prisen kan virke vanvittig, mener mange, at oplevelsen er uden sammenligning med noget andet, som man ser i hele Europa.