Liverpool FC - Manchester United kommer snart

Dato og spilletidspunkt for følgende kampe 'Liverpool FC - Manchester United' er endnu ikke blevet offentliggjort.

personer har overvejet at booke rejsen Liverpool FC - Manchester United de seneste 24 timer.

Fodboldrejser Liverpool FC – Manchester United

Kampen mellem Liverpool FC og Manchester United er den mest følelsesladede kamp i Premier League. Rivaliseringen er så enorm, at det er umuligt for en spiller fra den ene klub at skifte direkte til den anden. Anfield ryster i sine grundvolde under North West Derbyet, og de fanatiske fans vil hellere se deres klub tabe til bysbørnene fra Everton end til den store rival fra Manchester. For begge klubber er dette kampen, der absolut ikke må tabes. Man er altid garanteret en spektakulær kamp!

På denne side finder du alle de oplysninger, du har brug for, for at få mest muligt ud af din fodboldrejse til North West Derbyet. Her kan du finde oplysninger om:

  • Historien om North West Derbyet
  • De mest mindeværdige møder
  • Interessante fakta om Liverpool FC – Manchester United
  • Trofæskabet for Liverpool FC og Manchester United
  • Anfield under North West Derbyet
  • Hvor holder Liverpool-fansene fest, og hvor spiser og drikker de?

Book en fodboldrejse til Liverpool FC
Book en fodboldrejse til Manchester United

liverpool-manchester

Historien om North West Derbyet

Den hidtil usete rivalisering mellem Manchester United og Liverpool FC går meget dybere end blot den sportslige rivalisering. Det er kampen mellem to byer, der har været uenige med hinanden i mere end et århundrede. Desuden ligger byerne mindre end tres kilometer fra hinanden.

Siden den industrielle revolution har de to byer haft en voldsom økonomisk rivalisering. Manchester var tekstilindustriens verdenshovedstad. De råmaterialer, der var nødvendige til dette, blev bragt ind med skibe. Skibene passerede gennem havnen i Liverpool, hvor der blev opkrævet høje importafgifter. For at undgå dette fik købmænd fra Manchester bygget en skibskanal. Da denne kanal stod færdig i 1894, kunne skibene sejle direkte til Manchester med deres tekstilmaterialer. Dette kostede Liverpool som by, indtægter, og mange mennesker mistede deres arbejde. Siden da har Manchesters økonomi overhalet Liverpools; en situation, der aldrig har ændret sig.

Efterfølgende flyttede rivaliseringen sig også til fodbolden. Ikke så meget mellem Everton FC og Manchester City, men mere mellem de mest succesfulde klubber: Liverpool FC og Manchester United. Begge klubber har domineret engelsk fodbold siden 1960’erne. North West Derbyet er årets kamp for klubberne og fansene. Der er kun én regel på Anfield: rivalen fra Manchester skal besejres. “You’ll Never Walk Alone” er aldrig hørt højere, end før opgøret mod den store rival.

Liverpool FC vs. United: De mest mindeværdige møder

21 Maj 1977 Liverpool FC – Manchester United 1 – 2

I maj 1977 fandtes der ingen bedre klub i verden end Liverpool FC. Den nationale titel var allerede blevet vundet, og fire dage senere stod klubben i finalen i Europa Cup’en i Rom. Man var også nået frem til FA Cup-finalen mod Manchester United og ved at vinde alle tre titler, kunne Liverpool FC blive den første engelske klub til at vinde den kontinentale Treble: Den nationale liga, Nationale Cup og Europa Cup’en.

I FA Cup-finalen i 1977, var Liverpool FC den oplagte favorit, da Manchester United lå i mitdten af tabellen. Men mancunianerne skulle vise sig, at overraske alt og alle på et fyldt Wembley med 100.000 tilskuere. Tidligt i anden halvleg blev der scoret tre mål inden for fem minutter. Liverpool FC stod for det ene mål, mens Manchester United stod for de to andre. Trods mange angreb lykkedes det ikke den nationale mester at udligne. Manchester vandt med 1-2, og kom med i Europa. Fire dage senere vandt Liverpool ganske vist Europa Cuppen, men gik glip af den kontinentale Treble. Derfor var det en endnu mere bitter pille at sluge, at Manchester United 22 år senere blev den første engelske klub, der vandt The Treble.

4 januar 1994:  Liverpool FC – Manchester United 3 – 3

I 1993-1994 sæsonen begyndte Manchester United for alvor, at dominere fodboldverdenen. I 1993 var klubben blevet mester for første gang i 26 år, hvor man bl.a. havde drivkræfter som Éric Cantona og den 22-årige Roy Keane på holdkortet. Liverpool FC lå på ottendepladsen, 21 point efter sin store rival og de mange Liverpool-fans havde ikke store forventninger til et godt resultat. Man havde dog heller ikke regnet med, at United ville fører 0-3 efter 23 minutter. Steve Bruce, Ryan Giggs og Denis Irwin stod for de tre scoringer, og virkede allerede til at have lukket kampen.

Men det, der efterfølgende fulgte, var et af Liverpool FC’s største comebacks i derbyhistorien. Nigel Clough scorede to gange inden pausen, og i anden halvleg gjorde The Reds alt, hvad de kunne, for at få udlignet. Ti minutter før tid lykkes det; Neil Ruddock stod for det udlignende mål med sit hovedstødsmål, på et Anfield, der syede og kogte. Det skulle dog vise sig at være klubbens eneste bemærkelsesværdige succes dette år. Manager Graeme Souness trådte tilbage i samme måned, og Liverpool FC sluttede på ottendepladsen, 32 point efter mestrene fra Manchester United…

19 April 2022  Liverpool FC – Manchester United 4 – 0

Denne aften på Anfield vil gå over i historien som en af de mest specielle kampe mellem de to supermagter. Liverpool FC-fans viste denne aften, at der er vigtigere ting end rivaliseringen mellem de to fodboldhold. Dagen før blev det meddelt, at Cristiano Ronaldos kone havde født tvillinger, men at det ene af de to børn ikke havde overlevet. Naturligvis manglede Manchester United-angriberen under kampen. I det syvende minut (Ronaldos trøjenummer) gav Liverpool FC-fansene ham en stående ovation for at støtte portugiseren, efterfulgt af You’ll Never Walk Alone. Et gåsehudøjeblik, hvor rivaliseringen blev skubbet til side.

Herefter var det gode forhold dog slut, for Liverpool FC endte med at skyde United helt i sænk. Efter 0-5-nederlaget hjemme på Old Trafford havde United-træner Ralf Rangnick valgt et forsvar med ikke færre end fem forsvarsspillere. Noget, der viste sig, at være forgæves, da Luis Díaz allerede bragte hjemmeholdet foran i det femte minut, mens Salah fulgte op og gjorde det til 2-0 efter 22 minutter. United spillede generelt en håbløs første halvleg. Liverpool FC havde 76% boldbesiddelse, den stod 9-0 i skudforsøg og antallet af hjørnespark var på 7-1 til Liverpool.

I anden halvleg lykkedes det endelig United at lægge pres på Liverpool, og udligningsmålet syntes kun at være et spørgsmål om tid. Men netop som man ventede på, at det skulle ske, noterede Mane sig for det tredje mål, efter et hurtigt angreb. Salah fuldendte ydmygelsen ved at score til 4-0 kort før tid. Dermed blev den store kløft mellem de to klubber endnu tydligere.

anfield_roadliv_900x522

Interessante fakta om Liverpool FC – Manchester United

  • Til og med 2021-22 sæsonen har Liverpool og Manchester United mødt hinanden 89 gange på Anfield i den engelske liga. Af de kampe har Liverpool vundet 42 gange, Manchester United har vundet 25 gange, og kampen er endt uafgjort 22 gange.
  • De seneste ti kampe (til og med 2021-22) på Anfield er fire gange endt med en sejr til Liverpool. Manchester United har vundet tre gange og kampen er endt uafgjort tre gange. Manchesters seneste udebanesejr går tilbage til 2015. I de seneste fire kampe er det lykkedes Liverpool at vinde tre gange.
  • De to klubber har mødt hinanden to gange i FA Cup-finalen. Manchester United vandt begge kampe med ét mål i både 1977 og 1996.
  • En enkelt gang har de to klubber mødt hinanden i en europæisk turnering. I 2015-2016 stod Liverpool FC og Manchester United over for hinanden i ottendedelsfinalen i Europa League. Efter at Liverpool FC havde vundet 2-0 hjemme, endte returopgøret på Old Trafford med 1-1. Liverpool FC nåede endda frem til finalen samme år, hvor man tabte til Sevilla FC.
  • I 2021-2022 sæsonen slog Liverpool FC rekord ved at slå rivalen med 9-0 i de to ligakampe tilsammen. Især 0-5-nederlaget på hjemmebane er kendt blandt United-supportere som “The Massacre”.
  • Liverpools topscorer i North West Derbyet er Mohamed Salah med ni mål (op til 21-22 sæsonen). Han efterfølges af Steven Gerrard (8) og Robbie Fowler (6).
  • Steven Gerrard har spillet 30 gange mod Manchester United, hvilket gør ham til rekordholder for The Reds. Jamie Carragher (28) og Jordan Henderson (21) har også spillet i mange North West-derbies.

I sine 28 North West Derbies har Jamie Carragher fået ikke færre end ti gule kort. Ingen spiller har fået lige så mange kort.

Trofæskabet for Liverpool FC og Manchester United

Liverpool FC og Manchester United er med afstand de to mest succesfulde klubber i England. Med hensyn til vundne trofæer er de to klubber stort set lige. Der er 66 trofæer* i Manchester Uniteds pokalskab og 65 i Liverpool FC’s pokalskab. Et tæt kapløb, der følges blandt begge fans. Med hensyn til nationale titler er United stadig mere succesfuldt end Liverpool FC med 58 mod 51 trofæer, idet klubben har vundet flere ligatitler (20 mod 19), FA Cups (12 – 7) og Community Shields (21 – 15). Liverpool FC kan dog bryste sig af flere ligacuppokaler (9 mod 5).

I modsætning til de hjemlige titler, har Liverpool FC betydeligt større succes internationalt end ærkerivalen. Liverpool FC har vundet seks Champions League-pokaler mod Manchester Uniteds tre. Desuden har Liverpool FC vundet flere Europa League-turneringer (3 – 1) og UEFA Supercups (4 – 1). Den eneste titel, som Manchester United har vundet, og som Liverpool aldrig har vundet, er UEFA’S Pokalvindernes Turnering (1 mod 0).

I de seneste år har Liverpool FC arbejdet hårdt for at overhale rivalen på nationalt plan. Derfor støtter Manchester United-fansene modvilligt bysbørnene fra Manchester City i mesterskabskampen.

* Priserne er blevet opdateret til og med april 2022.

Anfield under North West Derbyet

Når Manchester United er på besøg, kan du være sikker på, at alle 54.074 pladser på Anfield er optaget. Kampen mellem de to ærkerivaler er trods alt med afstand den mest spændende kamp i Premier League. Så du skal være hurtig, hvis du vil overvære North West Derbyet personligt. Liverpool FC’s stadion, Anfield, blev åbnet i 1884. Bemærkelsesværdigt nok blev det brugt af den anden store rival, Everton FC, indtil 1892. Deres formand, John Houlding, ejede også Anfield. Da Houlding bad om en højere leje, forlod Everton FC (og deres formand) stadionet for at spille 800 meter væk på Goodison Park. Houlding brugte ikke lang tid på, at sørge over dette, og besluttede sig istedet for straks at grundlægge sin egen klub, Liverpool FC, så han kunne gøre brug af stadionet. I de år kunne Anfield rumme omkring 20.000 tilskuere.

I årenes løb har Anfield opnået en legendarisk status. Stadionet ligger midt i et boligområde og er kun adskilt fra Everton FC-stadionet af en park. Ved første øjekast er stadionet ganske imponerende. Det skyldes især hovedtribunen, som fik to ekstra etager i 2016. Som følge heraf er kapaciteten på hovedtribunen steget fra 12.000 til mere end 20.000 tilskuerpladser. En anden berømt tribune er The Kop, hvor de mest fanatiske tilhængere holder til. Du er garanteret gåsehud, når de fanatiske fans blæser klubsangen “You’ll Never Walk Alone” gennem stadion. På grund af de kompakte tribuner og det høje tag bliver lyden hængende i lang tid, så det virker som om, der er dobbelt så mange tilskuere til stede.

Der er for nylig blevet arbejdet på at udvide stadionet til 61.000 tilskuerpladser, hvilket vil gøre Anfield til det tredjestørste stadion i Premier League. Der er også masser at se omkring stadion. Tæt på klubbutikken står statuen af Bill Shankly, der var manager mellem 1959 og 1974. På den anden side af stadion, på Anfield Road, ligger den berømte smedejernsport med det berømte Liverpool-slogan “You’ll Never Walk’ alone”. Og foran hovedtribunen står mindesmærket for ofrene fra Hillsborough-katastrofen.

Muralmalerier

Et typisk engelsk fænomen er de uhyre populære “muralmalerier”. Også i Liverpool dukker disse vægmalerier op overalt, hvad enten det drejer sig om politik eller The Beatles. I Anfield-området finder du flere og flere malerier til ære for forskellige klublegender. Disse enorme malerier er meget imponerende og bestemt et besøg værd. Du har et maleri med Mo Salah på Faraday Street, Trent Alexander Arnold på Sybil Road, Ray Clemence på Wylva Road og Jürgen Klopp på Jamaica Street. På Bold Street finder du et stort vægmaleri, der fejrer ligatitlen 2019/20, med Virgil van Dijk og Sadio Mané.

Praktiske oplysninger

Anfield, der ligger på Anfield Road, har fremragende offentlige transportforbindelser. Bussen kører fra byens centrum til stadion på et kvarter. Bus 917 afgår fra Commutation Row i byens centrum og koster 2,30 for en enkelt tur. Buslinjerne 17, 26 og 917 kører også direkte fra centrum til Anfield. Hvis du foretrækker at tage en taxa, skal du regne med at det koster mellem 7£ og 9£ fra Liverpools centrum.

Stadionrundvisning på Anfield Stadion

Det legendariske Anfield giver dig også mulighed for at komme bag kulisserne med LFC-stadionrundvisningen. Ved hjælp af et håndsæt med lyd kan du besøge begge omklædningsrum, presserummet, spillertunnelen og banen i dit eget tempo. På bænken kan du indtage Jürgen Klopps stol, og fra hovedtribunen har du en smuk udsigt over hele stadionet. Bagefter kan du også besøge Liverpool FC’s klubmuseum, hvor du bl.a. kan se trofæskabet. Prisen lyder på 23 for børn op til 16 år. For et ekstra gebyr kan du få taget et billede med Champions League-pokalen eller mesterskabspokalen.

Der arrangeres regelmæssigt Legend-Tours. Tidligere Liverpool-helte som John Aldridge, Jan Molby, Bruce Grobbelaar og Steve McMahon svarer på FAQ og fortæller om deres aktive tid i klubben i en time. Prisen er på 50 for børn op til 16 år. Dette inkluderer en souvenirbog, som er signeret af Liverpool-legenden. Du kan finde programmet og foretage reservationer på Liverpool FC’s hjemmeside.

Tag et kig på fodboldrejserne til Liverpool FC

anfield

Hvor holder Liverpool-fansene fest, og hvor spiser og drikker de?

Intet sted er stemningen bedre på kampdagene end i England, og Liverpool FC er ingen undtagelse. Stadionet er fyldt med barer, hvor fans samles flere timer før kampstart for at synge, drikke og selvfølgelig diskutere den kommende kamp. Du vil hurtigt få venner her, og stemningen er altid venlig. Efter kampen samles alle igen for at evaluere kampen, synge klubsange og drikke lidt mere. Mange pubber har levende musik eller en DJ efter kampen. Din fodboldrejse er ikke komplet uden du har mærket denne klassiske, engelske stemning.

De bedste pubber ligger på Walton Breck Road. 200 meter fra Anfield ligger den mest berømte pub i Liverpool: The Sandon. I 2018 blev The Sandon kåret som fansenes favoritbar blandt Liverpool-fans med 59% af stemmerne. Det skyldes også nostalgiske årsager. I 1870 blev stedet taget i brug som salgssted for ejeren John Houldings bryggeri. I 1892 grundlagde Houlding, der også ejede Anfield, Liverpool FC her. På kampdagene er stemningen helt unik. Du finder også en storskærm bag disken, hvor du kan følge med i de andre Premier League kampe.

Albert Pub ligger lige bag Kop-tribunen og er den mest støjende pub før og efter kampene. Pubben er prydet fra loft til sokkel med flag, tørklæder, trøjer og andre Liverpool FC-minder. Stemningen er fantastisk, og alle de berømte Liverpool-sange bliver spillet højt. Man skal ikke være klaustrofobisk, for før og efter kampen står man skulder ved skulder i lokalet, der ikke er særlig stort. Men det er helt sikkert værd, at opleve stemningen her.

Andre populære pubber i nærheden af Anfield er Sam Dodds, The Salisbury, The Flat Iron, King Harry og The Stanley. Kort sagt, der er masser af muligheder for en times pubcrawl. Anfield-området er også godt, hvad angår mad. The Homebaked Bakery ligger overfor stadion og er et kooperativt bageri, der er grundlagt af lokale beboere. De penge, der tjenes, kommer naboskabet til gode. Bageriet er åbent på kampdagene, og kagerne, tærterne og quicherne er enormt populære blandt fansene. Især Shankly-tærten har en legendarisk status. Kaffen er også fremragende efter engelsk standard. Kom i god tid, da den kan være væk, før du ved af det.

Hundrede meter derfra ligger et andet af fansens yndlingssteder, Sing Fong Fish & Chips. For mange fans er et besøg her en del af ritualet på kampdagen. Fritterne er fine, og karrysaucen er fremragende. Der serveres også kinesiske retter. Køen kan være meget lang, men servicen er meget hurtig.

Hvis du vil nyde en stille frokost i stedet for takeout, kan du besøge Restaurant Soccer Suite på 138 Anfield Road. Denne restaurant er nydelig og hyggelig og her serverer man fremragende morgenmad og frokost.

liverpool-fans

Sted for hyldester

Når man vinder den nationale titel eller Champions League, følger en sejrsparade gennem byen, som er god engelsk skik. I 2019 kom mere end 750.000 mennesker for at fejre Champions League-sejren. Med en åben dobbeltdækkerbus kører bussen fra Allerton Maze til Blundell street, nær havnen og Royal Albert Dock. Her fortsætter den massive folkefest til langt ud på natten.

Andre kampe du måske vil se:
Premier League

Liverpool FC - Tottenham Hotspur

søndag 5 maj 16:30 Bekræftet dato
Anfield, Liverpool
Kun få billetter tilbage
pp fra  
pp fra  
kr9121
pp fra  
kr12236
Se pakker
Premier League

Liverpool FC - Wolverhampton Wanderers

søndag 19 maj 16:00 Bekræftet dato
Anfield, Liverpool
pp fra  
pp fra  
kr16954 kr11731
pp fra  
kr21074 kr15851
Se pakker